På amternes hjemmeside kan man få oplyst, hvilke beskyttede diger der findes. Skellene i landskabet kan være omfattet af flere love. Det er dog kun diger, der er direkte beskyttet af museumslovens § 29a.

Beskyttede diger

Stendiger.

Andre (fx jorddiger eller tangdiger) diger, der ejes af offentlige myndigheder.

Diger, der ligger på eller afgrænser naturtyper, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Diger, der er angivet på Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk i målestok 1:25.000 fra 1992.

Diger udpeget af amtet.

Diger omkring kirkegårde - omfattet af lovgivningen om Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Ikke beskyttet

Diger, der ligger i byzone eller sommerhusområde, medmindre diget afgrænser et byzone- eller sommerhusareal fra landzone.

Bevoksningen, der ofte findes på diget, medmindre der findes en særlig bestemmelse (fx en fredning) for dette.

Diger, der ikke var indtegnet på Kort- og Matrikelstyrelsens kort i 1992. Dette betyder, at et jorddige, der kan være over 200 år gammelt, ikke er beskyttet, selv om et lignende dige tæt derved er beskyttet. Det lokale amt kan foretage en udpegning af flere beskyttelsesværdige diger. Det skal dog gøres for et område, der som minimum omfatter en kommune, hvilket mange amter ikke har resurser til.

Havediger.

Diger langs vandløb, der alene har til formål at sikre mod oversvømmelse.

Diger, der alene tjener kystbeskyttelsesformål.