Log på Forside
 
Færre udstillere på Agromek

Der bliver færre udstillere på 2006-versionen af den store landbrugsmesse i Herning, Agromek, end der var i 2005.

Det oplyser arrangørerne, som er organisationen Dansk Landbrug og Danske Landbrugsmaskinforhandlere.

I 2005 var der 600 udstillere, det antal bliver i 2006 reduceret til cirka 530 udstillere, primært fordi en række danske fabrikanter af maskiner og redskaber til markbrug ikke deltager i 2006, men springer et år over.

"Det betyder, at dansk producerede maskiner og redskaber til jordbehandling, såning, spredning af gylle og staldgødning samt vandingsudstyr ikke ses på Agromek 2006 i samme omfang som hidtil," siger udstillingschef Jan Tjørnelunde.

Årsagen er en konflikt i branchen mellem LIB messen og Agromek, for flere udstillere har meddelt, at de ikke vil deltage på begge udstillinger hvert år. Derfor forsøgte de to udstillinger sig med et samarbejde om, og det var faktisk besluttet at flytte Agromek fra januar til efteråret, men dén beslutning blev omgjort. Derfor er Agromek tilbage på sin faste plads - men med færre udstillere.

Agromek 2006 afholdes 17.-21. januar.

gang

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: