Omfattende målinger, som forskere foretog i Europa under hedebølgerne i 2003, viser, at den samlede europæiske plantevækst faldt med 30 procent. Et fald, der medførte en udledning af CO2 til atmosfæren og dermed bidrager til drivhuseffekten.

Resultaterne rokker ved den hidtidige tro på, at den globale opvarmning og mere CO2 i luften blot var ekstra guf for plantevæksten på vore breddegrader. Det har været god latin at mene, at planterne i varmen vokser mere og derfor optager mere CO2 fra atmosfæren, hvilket igen modvirker drivhuseffekten.

"Men tørken og den ekstreme sommervarme var slem for plantevæksten i Europa, og økosystemerne afgav CO2 i stedet for at optage det. Hedebølge i et enkelt år kan føre til afgivelse af lige så meget CO2, som der blev bundet i de foregående fire år," siger konstitueret afdelingschef Kim Pilegaard, Risø. Han er en af medforfatterne til en artikel i Nature vol. 437, nummer 7058, som beskriver forskernes nye vurdering af varmens betydning i Europa.

Forsker-teamet bag undersøgelsen har sammenlignet deres resultater med historiske optegnelser, og det viser sig, at Europa i hele forrige århundrede ikke har oplevet en lignende effekt på plantelivet. Klimaet var ekstremt i 2003, hvor temperaturen i juli nåede hele seks grader op over normalen, og samtidig faldt der kun halvt så meget regn, som der plejer.

Forsker-teamet er en del af et europæisk netværk med 61 deltagende institutter fra 17 lande. Resultaterne bygger blandt andet på data fra Risøs målinger i en bøgeskov ved Sorø, en del af Risøs indsats inden for fremtidens teknologier til bæredygtig energiforsyning.