Den primære luft til forbrændingen kommer fra de nederste spjæld og tilføres op gennem risten.

I den sidste tid har der været meget fremme i pressen omkring forurening fra brændeovne. For dårlige ovne og forkert brug af dem har været med til at give brændeovnen et lettere plettet ry. Det problem er ikke aktuelt for masseovnen, hvis man vel og mærke holder reklametryksager og andet stads langt væk, og kun bruger tørt træ.

God gammel teknik

Masseovnen er i de senere år blevet enorm populær herhjemme, og det ser ikke ud som om, populariteten har toppet endnu. Den er dog langt fra noget nyt fænomen.

Masseovnen kan spores meget langt tilbage og stammer oprindelig fra Finland og Nordamerika, hvor der virkelig er behov for opvarmning. Gennem årene er teknikkerne blevet udviklet.

Bag det ofte smukke ydre gemmer masseovnen på en fabelagtig forbrændingsteknik.

En god ovn kan, når det gælder virkningsgrad og ren forbrænding, sagtens matche de allerbedste brændekedler med både luftblæser og computerstyring. Virkningsgraden på en god ovn ligger mellem 85 og 92 procent.

Masseovnen er, som navnet siger, en enorm masse, der er i stand til at akkumulere varmen på samme måde, som man fra en fastbrændselskedel akkumulerer den overskydende varme i en lagertank.

Contra flow

En rigtig masseovn bruger et system, der hedder "contra flow". Det betyder i korte træk, at forbrændingen sker lodret opad, hvorefter røggasserne tvinges ned gennem ovnen til skorstensaftrækket, der sidder i bunden af ovnen. På denne måde bliver mest mulig varme akkumuleret i stenmassen.

Forbrændingen starter med selve bålet i brændkammeret. Her tilføres det, der kaldes den primære luft. Det er den luft, der skal bruges til forbrænding af det træ, der ligger i kammeret. Den primære luft kommer nede fra askeskuffen og tilsættes bålet fra bunden, op gennem risten.

Ved forbrænding af træmassen frigives gasserne fra træet og stiger op gennem bålet til toppen af brændkammeret. Her presses det øverste af flammerne og alle de uforbrændte røggasser gennem en spalte op i selve forbrændingskammeret. På vej herop bliver der tilsat mere luft, som er blevet forvarmet af bålets varme i det underliggende kammer, så det ikke køler på forbrændingen. Denne luft kaldes sekundær luft, og det er den, der skal bruges til afbrænding af røggasserne.

Med den sidste rest af flammerne fra bålet antændes røggasserne og den sekundære luft nu i forbrændingskammeret, der er bygget i ildfast keramik for at kunne klare de høje temperaturer. Ved cirka 900°C brændes stort set alt, hvad brændestykket indeholder, og det er ikke så lidt.

Cirka 80 procent af træets brændværdi er nemlig gas, der kan afbrændes ved højere temperaturer. Hvis ikke der er tilstrækkelig høj temperatur i ovnen, kan denne forbrænding af røggasser ikke fungere, og det fører til sodning og tjærebelægninger i brændkamrene.

Vi fortsætter vores lille miniserie om masseovne også i næste nummer af Energi Zonen. Har du spørgsmål, kommentarer, tips eller gode råd, så er du velkommen på ezlandogliv.dk

De lange røgkanaler og brændkamrene med ildfast keramik søger for, at udnyttelsen i masseovnen bliver optimal. Jens Peter demonstrerer ovnens funktion i sit og Barbaras nye stuehus, hvor masseovnen har fået en central placering.