Log på Forside
 
2005 gav god vinhøst i Danmark
Foto: Jens Tønnesen.
Klimaet på Bornholm giver druerne bedre vilkår end i resten af landet, siger vinavler Jesper Poulsen, der i år har høstet 8.000 kg druer.

Årets vinhøst ? Den er gået utrolig godt! I det store og hele.«

Sådan lyder vurderingen fra Jens Michael Gundersen, formand for Foreningen af Danske Vinavlere.

»Høsten kunne være gået bedre, men desværre fik nogle af avlerne deres høst ødelagt af frost i marts måned. Derfor må jeg sige, at høsten i det store hele er gået godt,« forklarer Jens Michael Gundersen.

Royalt samarbejde

En af de helt store forbedringer i forhold til sidste år er sket hos andelsselskabet Frederiksborg Vin. Her var udbyttet på cirka 1.500 kg druer, som svarer til omkring 1.000 flasker, hvilket er langt bedre end sidste år.

Ole Stark og hans kone, som ejer gården i Harløse ved Hillerød, hvor Frederiksborg Vin dyrker sine druer, fik en meget positiv overraskelse midt under vinhøsten i år.

Prins Henrik kom på besøg. Hans ærinde var at foreslå et samarbejde med Frederiksborg Vin om at fremstille vin af druer fra Fredensborg Slot. Prins Henrik har sin egen lille vinmark i køkkenhaven på slottet, men ikke druer nok til, at han selv vil sætte en produktion i gang. Prins Henriks vinstokke er en gave fra Foreningen af Danske Vinavlere.

Soldruer fra Bornholm

På Bornholm står det heller ikke dårligt til med vinhøsten. Vinavler Jesper Poulsen har i år høstet 8.000 kg.

»Bornholm har et lidt andet klima end fastlandet, så druerne bliver bedre,« siger Jesper Poulsen, der regner med at lave godt 5000 flasker vin på basis af 2005-høsten.

www.vinavl.dk

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: