Find lokalhistorie på nettet
Nu kan man sidde hjemme i sin egen stue og gå på historiejagt i sit lokalområde. Det sker via en ny hjemmeside www.ArBiMus.dk med lokalhistoriske oplysninger fra arkiver, biblioteker og museer. Der er adgang til både avisudklip, billeder og gamle kort.
I første omgang vil siden være mest interessant for nordjyder og folk fra Vejle-området, for den tager udgangspunkt i data fra Nordjyllands og Vejle Amts kulturhistoriske databaser.
Planen er, at hjemmesiden skal være landsdækkende. En paraplyforening bestående af regionale foreninger for Arkiv, Bibliotek og Museum-samarbejder skal give mulighed for, at andre regioner kan få optaget deres data i basen.
Projektet er støttet af Biblioteksstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Edvard Petersens Biblioteksfond, Den Obelske Familiefond, Museumsrådet for Nordjyllands Amt, LANA - Lokalhistoriske Arkiver i Nordjyllands Amt og ARVE - Arkiver i Vejle Amt. Foga
www.ArBi-Mus.dk
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: