Log på Forside
 
Find racen der passer til dit landbrug
Limousineko med kalv.

Det er helt afgørende at vælge en kødkvægsrace, der passer til en selv og familien. Og her er det altså ikke kun racens udseende, kødpotentiale og temperament, der skal tages i betragtning.

Det allervigtigste er faktisk, hvor meget tid man kan bruge på kvæget, siger Mogens Hansen.

"Er du lærer på den nærmeste skole, så har du nogle faste arbejdstider, der gør, at du har tid og ressourcer. Du møder ikke meget tidligt og kommer meget sent hjem. Modsætningen er eksportchaufføren, som er væk hjemmefra i længere perioder. Han skal være gift med en, der har tiden til dyrene. Ellers går det ikke".

Mogens Hansen inddeler de mest almindelige kødkvægsracer her i landet i tre kategorier: De Intensive (kræver en del arbejde), Mellemklassen (kræver lidt mindre arbejde) og De Ekstensive (kræver mindst arbejde). Se boks her på siden.

"De, der er hjemme hver dag og har tid, har frit valg på alle hylder. De skal sætte sig ind i de enkelte racers styrker og svagheder og dernæst vælge. Forretningsfolk og håndværkere skal ikke overveje racer fra den intensive gruppe, men se i mellemklassen og den ekstensive klasse. Eksportchaufføren og håndværkeren, der arbejder en hel uge i træk i København, skal koncentrere sig om de ekstensive racer, som kan være ene hjemme. Alligevel skal der dog ALTID være en aftale med en, der tilser dyrene hver dag, og handler, hvis der er problemer."

Krav til græsarealer

De græsarealer, man har til rådighed, spiller også ind i valget af race.

"Kvaliteten af græsarealerne bør følge de tre klasser: Der skal blandt andet en rigtig god græsmark (som kræver pleje) til de intensive dyr. Faktisk er det en god rettesnor, at racerne i den intensive klasse kræver mere intensiv pleje og top-forhold i alle henseender - græs, stald, foder og så videre.

I forbindelse med det konkrete racevalg er det vigtigt at tage en uvildig specialist med på råd. Racerne har hver deres gode og dårlige kvaliteter.

Dexter ko med kalv på dyrskue.
Charolais lyser op i landskabet.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: