Foto: Jens Tønnesen.

Mange bruger måneder på at lave pynt, som sælges på julemarkeder.

Kreativitet er ofte en nødvendighed, hvis landbo-økonomien skal løbe rundt, og det får tilsyneladende flere og flere til at holde julemarked på gården.

Rundt i hele landet kan man finde julemarkeder i alle afskygninger: Fra gamle godsers traditionsrige folkefester til landbokvindernes håndarbejdsstuer. Men også museer, forlystelsesparker, skoler og sportsklubber, andelslandsbyer og økologiske gårdbutikker stabler markeder på benene i november og december.

Konsulent Else Torp Christensen fra Landscentrets afdeling for landdistriktsudvikling har iagttaget udviklingen på området.

»Der bliver flere og flere julemarkeder - og de bliver mere og mere professionelle,« siger hun.

Der er god økonomi i at holde julemarked på gården, men man skal gøre sig umage, hvis kundernes skal komme strømmende.

»Der er helt sikkert penge i events og arrangementer på gårdene, men spørgsmålet er, om de alle sammen lige præcis skal vælge at holde julemarked,« siger konsulenten.

Købstadsfænomen

Julemarkederne er blevet en naturlig del af julen på landet - en tradition, som kommer igen hvert år. Men julemarkeder på landet er faktisk et temmelig nyt fænomen.

»Godser og gårde begyndte først rigtigt at holde julemarkeder i 1990'erne,« fortæller Benno Blæsild, som nu er direktør på Fregatten Jylland, men i mange år var juleinspektør i Den Gamle By i Århus.

Julemarkedet stammer oprindeligt fra 1400-tallets centrale Tyskland. På den tid var det almindeligt, at forskellige købstæder holdt markedsdage, når det var sæson for de varer, som egnen kunne byde på.

I Tyskland var nogle byer rigtig store på detailhandel. For eksempel havde Lübeck monopol på varer som mandler og vin, som de solgte til hele Skandinavien. Og med sådan et sortiment var det naturligt at holde markedet til jul.

»Markederne var en del af den gamle købstadsøkonomi, men det var kun tyskerne, der holdt de specialiserede julemarkeder,« forklarer Benno Blæsild.

Julemarkederne bredte sig efterhånden op til Nordtyskland - og dermed også til Holsten og Schleswig, og det er forklaringen på, at Tønder har holdt stort julemarked i mere end 200 år.

»Vi har importeret de fleste juletradititoner fra Tyskland - og det med julemarkeder er så ved at vinde indpas nu,« siger den forhenværende juleinspektør.

Folkefest på godset

Oprindeligt var det altså byer, der holdt julemarkeder.

»At gårde gør det er en helt moderne ting,« siger Benno Blæsild.

Julemarkeder på godser er heller ikke en gammel tradition.

»Godsernes julemarkeder er kommet i takt med, at deres økonomi er blevet tilstrækkelig dårlig,« griner han.

Benno Blæsild mener dog at kunne ane et hjørne af en gammel tradition i nutidens julemarkeder på godser og herregårde. På H.C. Andersens tid, i 1800-tallet, og fremefter var der tradition for at invitere hele folkeholdet, altså alle daglejerne og karlene med koner og børn, til juletræsfest, hvor der blev delt gaver ud til både børn og voksne.

»Datidens folkefest minder lidt om godsernes julemarkeder i dag: De slår dørene op for dem, der ikke kommer i hovedbygningen til daglig,« siger Benno Blæsild.

Tjek www.markedskalenderen.dk og www.kultunaut.dk (søg på julemarked og evt. område) kig i den lokale avis, ring til landbrugsrådgivningen og snak med naboerne - hvis du vil finde et julemarked nær dig.