Foto: Marianne Fogtmann

En servering af grønsager og krydderurter suppleret med bær og krydderier kan blive fremtidens kosttilskud for husdyr. Virkningen testet for tiden på grise og kyllinger.

Porrer krydret med cayennepeber, oregano, salvie og timian, og mandariner og brombær smagt til med nelliker.

Det lyder som ingredienserne til et spændende måltid, men for forskere ved Danmarks Jordbrugs-Forskning (DJF) betyder urterne og krydderierne mere. Fælles for lækkerierne er, at de muligvis indeholder antibiotika-lignende stoffer og det kan derfor være, at plantestofferne kan anvendes i husdyrproduktionen.

De naturlige kosttilskud skal hjælpe europæiske landmænd til at klare den internationale konkurrence, når antibiotiske vækstfremmere fra næste år bliver forbudt i hele EU. Med forbudet kan det nemlig blive svært at hamle op med landmænd fra lande, hvor man stadig må bruge antibiotika i foderet.

Derfor har forskere fra ti lande afprøvet 500 planter i laboratoriet, og nu er de gået i gang med at måle effekten på dyr. Herhjemme tester DJF netop nu 20 planters gavnlige virkning på grise og kyllinger.

Gammel visdom

»I laboratoriet har vi nu fundet nogle plantestoffer, som har en effekt mod uønskede bakterier. Nu bliver det interessant at se, hvordan de virker i dyrene - og om de overhovedet kan lide smagen,« siger Ole Højberg, seniorforsker ved Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring ved Danmarks JordbrugsForskning. Det er ham, der står for den danske del af projektet.

Han fortæller, at forskerne, udover den kemiske videnskab, har skelet til overleveret folketro og gammel kinesisk visdom, da de skulle udvælge planter til projektet.

»Jeg var lidt skeptisk i starten, men projektet blev grebet an med så stor seriøsitet, at jeg hurtigt blev fanget« fortæller Ole Højberg.

På »krydderihylden« har han 500 glas med skånsomt frysetørrede og knuste planter, samlet blandt andet i bjergene i Schweiz, Spanien og Irland.

Nyt vidundermiddel?

De planter og principper, som forskerne arbejder med er altså ikke ukendte, men der har ikke været behov for dem de sidste halvtreds år, hvor antibiotika har været brugt som vækstfremmere.

»Indtil man opdagede problemerne med resistens, var antibiotika jo et vidundermiddel,« siger Ole Højberg.

Antibiotika dræber nemlig ikke bare bakterier, det hjælper også dyrene til bedre at optage næring - og forskerne ved stadig ikke helt hvorfor.

Ole Højberg gør sig ikke forhåbninger om at finde et nyt vidundermiddel. I stedet går han mere konkret efter at løse bestemte problemer. Danske landmænd har siden 1999 frivilligt stoppet brugen af antibiotiske vækstfremmere, og de har i den forbindelse oplevet nogle problemer, som planteforskningen forsøger at løse.

»Uden antibiotika opstår der ofte problemer med smågrise, som får diarre af kolibakterier, når de skal fravænnes. Det er bare ét af de problemer, vi målrettet prøver at løse,« fortæller Ole Højberg.

Forskningsprojektet slutter i marts 2008. Herefter vil det vise sig, om marker med irske bjergblomster og spanske rodfrugter vil pryde landskabet side om side med roer og majs.