Undervisningsmaterialet Plantens Vækst er en CD med animationer og tekst, man kan lytte til.
Emner som fotosyntese og ionbytning er utroligt svære at forklare ud fra en figur i en bog. Med animationer, billedserier, speaks og små tekstbokse går det nemmere.
Og den slags digitale virkemidler er der masser af på den ny undervisnings-CD »Plantens Vækst«, som Landbrugsforlaget har udsendt. Med den kan undervisningen på landbrugsskoler og gymnasier få et ekstra pift. Specielt for læsesvage elever er det en stor fordel at kunne se billeder og høre tekst på samme tid.
Plantens Vækst er lavet af planteavlskonsulent Finn Poulsen, Sydvestjysk Landboforening, og landbrugsskolelærer Niels Erik Jespersen, Dalum Landbrugsskole. De har begge stor erfaring med at undervise, og de forventer, at det første digitale undervisningsmedie fra Landbrugsforlaget vil opfylde mange behov.
Plantens Vækst er delt op i fire afsnit: Hvad sker der i roden, i bladet, i stænglen og i frøet? Hertil kommer ni diasserier med »Årets gang i marken.« Cd'en giver mulighed for, at brugeren kan gemme sine egne lyd- og billedfiler, dokumenter, præsentationer, multiple choice opgaver m.m.
Foga
Plantens Vækst kan ±bestilles på www.landscentret.dk/netbutik
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: