Log på Forside
 
Læssemaskine med gode kræfter og nordisk komfort
Plus PRO 58 leveres med en kabine med høj førerkomfort bl.a. i kraft af lav indstigningshøjde, gode indstillingsmuligheder og alle de primære arbejdsfunktioner samlet i joystick.

I den nye PRO-serie fra Schäffer er PRO 58 nu kommet som den første læssemaskine under tre ton med hele 58 hk motor og 62 liters hydraulik.

Masser af arbejdskraft og bedre komfort er nøgleordene for PRO 58, der er den største model i PRO-serien, men dog ikke tungere – egenvægten er 2.720 kg – end at den kan transporteres på en trailer.

PRO 58 er bygget over model Schäffer 4048, men har større motor- og hydraulikkraft. Motorkraften er øget med 10 hk. PRO 58 løfter hurtigere og kipper skovlen hurtigere og har også øget førerkomfort

Det er Helms TMT Centret, der har fået den tyske fabrik til at udvikle serien for at tilfredsstille de kræsne, professionelle kunder i Danmark, Norge og Sverige.

Schäffer PRO 58 er forsynet med hydraulisk redskabsskift, der er et ekstra dobbeltvirkende hydraulisk udtag, som betjenes over maskinens joystick, og den er forsynet med cyklonfilter på indsugningen. Også detaljer som arbejdslys er forbedret.

Førerkomforten er udviklet på PRO 58 gennem en kabine med en totalhøjde på 220 cm med vindue i taget og lav indstigningshøjde. Samtidig er maskinen udstyret med indstilleligt rat, og alle funktioner er samlet i joystick. Maskinen er konstrueret, så der er plads til montering af luftaffjedret sæde.

PRO 58 er den største model i PRO-serien fra Schäffer og følger efter PRO 33 og PRO 45, hvor modelbetegnelserne angiver motorstørrelsen i hk.

Yderligere oplysninger: Direktør Kristian Helms, Helms TMT Centret, tlf. 99 28 29 30.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: