I tangdyngerne og over stenene i vandkanten navigerer vi ud langs Vejle Fjord i en bil til en million kroner. Bilen kan - fremgår det af specifikationerne - kører i op til 70 centimeters vand.

"Den pæne bil kan man da ikke behandle på den måde", tænker jeg.

Men min instruktør, som for resten er direktør for Land Rover Danmark, insisterer: Bare kør ud i vandet, det sker der ikke noget ved.

Jeg drejer langsomt hjulene ud i vandkanten, da han korrigerer:

"Du kan godt lige køre over den sten, så kan man se, hvordan det elektroniske system fungerer".

Stenen virker enorm i mine øjne, men jeg har selvfølgelig også for få dage siden kørt bunden af min egen bil mod en anden sten med en alvorlig regning til følge.

Jeg sidder bag rattet i en splinterny Land Rover Discovery. Dens samlede pris er som et pænt istandsat husmandssted der, hvor jeg kommer fra - med jord - men det rører tilsyneladende ikke bilens ejer, da det ene forhjul begynder at kravle op ad strandstenen, mens det andet hjulpar befinder sig et godt stykke ude i Vejle Fjord.

Teknik for en million kroner - det koster den faktisk med sin "beskedne" V6 diesel fra BMW - arbejder på højtryk for at finde den bedste kombination af låste differentialer, firehjulstræk, gearing og automatisk bremsning, når vi kører ned ad stenen igen.

Den automatiske luftaffjedring har sørget for ekstra frihøjde, inden vi kørte over stenen, og elektronikken har reguleret på speederen, så man skal trykke mere for at få motoren til at reagere.

"Det er fordi, vi har sat den i det program, der hedder klipper. Ujævnt underlag kan gøre kørslen urolig, hvis man ved et uheld kommer til at trykke ekstra på speederen", forklarer vores instruktør pædagogisk.

På en skærm midt på instrumentbrættet kan jeg følge, hvordan differentialer låser og låser op, hvilket program jeg har valgt for terrænkørslen, og hvilken frihøjde bilen har - plus sikkert en del andet, som jeg ikke når at opfatte, inden jeg bliver beordret til at dreje ind i skoven ad et mudret hjulspor.

Følg sporet

Vores instruktør skifter terrænprogram til "glat underlag" med en drejeknap på midterkonsollen. Med den enorme motor nærmest i tomgang æder bilen sig gennem mudderet i nogle hjulspor, der med garanti vil nå til kanten af mine gummistøvler.

"Hold rattet lige," lyder ordren fra bagsædet. Og ja, det er svært at føle, hvilken vej forhjulene drejer, når man kører på bunden af et dybt hjulspor.

Hvis altså ikke lige det var, fordi man også kan se forhjulenes styreudslag på skærmen på instrumentbrættet.

Der er ingen vej uden om at følge sporet. Selv en Discovery kan ikke kravle op ad det dybe hjulspor, og hvorfor skulle den også, når den klarer sig så ganske udmærket i bunden af sporet?

Jeg slår sidespejlet på en million kroners bilen ind - fjernbetjent selvfølgelig - da vi kommer betænkeligt nær et bøgetræ.

Og så begynder det ellers at gå op ad bakke. Motoren kommer op på et par tusinde omdrejninger, men stigningen føles fuldstændig udramatisk i den fantastiske bil. Den kører bare op ad muddersporet på samme måde, som vores egen bil forcerer indkørslen derhjemme.

Men jeg har den største oplevelse til gode endnu.

Elektronisk nedtur

Alle, der har prøvet offroad-kørsel, har fået tudet ørene fulde af det: Ned ad bakke må du under ingen omstændigheder bremse. Sæt bilen i det laveste gear og lad motoren bremse den ned.

Det er det, der står i lærebogen. Men Land Rovers teknikere har studeret videre og udviklet et system, hvor ABS-bremserne og en masse hjælpeelektronik styrer bilen fuldstændig sikkert ned ad den stejleste bakke.

Bogstaveligt talt. Nedkørslen ned mod Tirsbæk slot nord for Vejle Fjord er en af de stejleste nedkørsler i Danmark. På en eller anden måde må bilens teknik have beroliget mig, for jeg får end ikke fugtige håndflader, da vi begynder nedstigningen med 2,5 tons bil i bunden af et hjulspor, der mildt sagt må kaldes fedtet.

Jeg kan høre elektronikken arbejde intenst. Bremser, der bremses for kort efter at blive låst op. Differentialer, der låser og låser op.

Resultatet er enkelt: Nedkørslen er fuldstændig udramatisk. Vi kører bare ned, og først nede for enden af bakken, hvor der er ekstremt glat - det har været frostvejr hele natten - møder vi et lille problem, da bilen tøver med at dreje.

Jeg glemte at fortælle det: Men hele turen foregår på ganske almindelige all-round dæk.

"Det er i virkeligheden det, elektronikken kan: Den kan sørge for, at man også kører sikkert i terrænet med almindelige dæk, der fungerer godt på landevejen," konkluderer Per Bertelsen, den ene halvdel af makkerparret Jan og Per Bertelsen, der underviser i offroad-kørsel og deltager i konkurrencer - i en Land Rover.

"Det eneste er, at det bliver en lille smule kedeligt at køre i terræn på den måde," kan han ikke lade være at tilføje.

Vi andre kan bare være taknemmelige over, at det er lykkedes Land Roveren tilsyneladende at sætte naturlovene ud af kraft.

Den lille monitor i midten fortæller en masse om teknikken og for eksempel om, hvilken vej forhjulene peger. Ikke uvæsentligt i et mudret hjulspor, hvor man mister følingen med forhjulenes stilling. Problematisk hvis hjulene peger ud af hjulsporet, og bilen pludselig lystrer rattet.

Jeg slår sidespejlet ind, da vi kommer betænkeligt nær et stort bøgetræ.