Log på Forside
 
Mobilteknologi øger tryghed
Berigtigelse
Den solcelledrevne Smart-watch både modtager og sender SMS-beskeder om spændingen på el-hegn og status for tilsluttede ting, som led, låger og fælder.

I nr. 22 bragte Land&liv en artikel om, at dyrefælder med SMS-alarm ikke kan erstatte menneskeligt tilsyn.

Desværre fremstod det i artiklen som om, SMS-fælder kunne stride mod dyreværnsloven, og at Poda Hegn, der sælger SMS-systemet Smartwatch, anbefaler at omgå det lovpligtige tilsyn af fælder morgen og aften. Det er ikke korrekt.

»Det ligger os meget på sinde at understrege, at det er brugerens ansvar at leve op til den eksisterende tilsynspligt - som altså fortsat er fysisk,« siger konsulent og Key Account Manager i Poda, Preben Jul Pedersen, og forklarer om den nye teknologi:

»I forbindelse med fælder giver Smartwatch en ekstra mulighed for at gå til det indfangne dyr med det samme - for eksempel hvis fælden klapper, mens der stadig er dagslys, så man slipper for senere at stå i mørket med det fangede dyr.«

Tjekker spænding på hegn

Man kan også sende en besked til Smartwatchen og få en status over tilslutningerne. Apparatet er først og fremmest konstrueret til at overvåge spændingen på el-indhegninger og kan desuden sende SMS-besked - for eksempel hvis ubudne gæster åbner led på marken, når vandtrug går tomt - og altså også når der går et dyr i en fælde.

»Teknologien giver nye muligheder for kontrol og alarmering på mark og land, og i sidste ende handler det om tryghed og ro i sindet, når man har påtaget sig ansvaret for dyr - uanset om der er tale om hus- eller skadedyr,« slutter Preben Jul Pedersen.

www.hegn.dk kan man se, hvilke pligter man har, og hvad man må og ikke må i forbindelse med fælder.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: