Log på Forside
 
Bøf til to dage
Sammen med kokken Thomas Castberg Larsen har Kødbranchens Fællses-råd udgivet en brochure med nemme aftens- og mellemmåltider til børn og deres forældre. Brochuren spørger – som børn kan gøre det – »Hva ska vi ha?« .

Opskrifterne er hentet fra hæftet "Hva' ska' vi ha'?" som Kødbranchens Fællesråd har udgivet. Med tolv opskrifter sætter det fokus på nemme middagsretter og mellemmåltider til både børn og voksne. Læs mere på www.meatboard.dk

Oksebøf af entrecote med pommes fondants

4 personer

5 gode bøffer á 170-200 g

(1 til dagen efter)

1 spsk rapsolie

6 store bagekartofler (ca. 1800 g)

1 dl vand

Salt og peber

Skær kartoflerne i firkanter på 3 x 3 x 7 cm eller mindre, hvis kartoflerne er små. Del hver firkant i to, så den bliver til to små "kartoffelplader" på 1,5 x 1,5 x 7 cm.

Varm olien godt op på en pande og kom kartoflerne på, evt. over flere omgange, hvis de ikke kan være der på én gang. Steg dem på begge sider, til de er gyldne.

Kom dem i et ildfast fad, kom vand på, krydr med salt og peber og sæt dem i ovnen ved 180 grader i 20 minutter.

Giv bøfferne en tur på en godt varm pande. Det er vigtigt, at de får hård varme, så de får godt med farve. Steg bøfferne ca. 3 til 4 minutter på hver side, alt efter tykkelse. Husk at krydre med salt og peber.

Server bøfferne sammen med de bagte kartofler (pommes fondants).

Retten kan med fordel skæres op og kommes på spyd. Så bliver den også mere børnevenlig.


Dagen efter kan den - måske - overskydende bøf bruges i salaten:


Bøfsalat af okse

Én stor portion

1 romaine/hjertesalat

1 bdt frisk kørvel

3 forårsløg

1 mild chili

2 spsk rørsukker

4 spsk fish sauce (nam pla)

Salt fra 1 lime

1 tsk sesamolie

1 stegt bøf fra dagen før

Skyl salaten og bræk den i store stykker. Hak kørvel fint. Rens forårsløg og skær dem i skrå, tynde skiver. Flæk chilien på langs, skrab kornene ud af den og hak den i meget små tern. Det er en god idé at smage et lille stykke af den chili, man har tænkt at bruge, da de varierer meget i styrke.

Rør chili, rørsukker, fish sauce, limesaft og sesamolie sammen.

Skær bøffen i tynde skiver på tværs. Vend salaten med dressingen og til sidst skiverne af bøffen.

Hvis du vil gøre salaten mere frisk, kan du med fordel komme frisk mynte i.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: