51-årige Niels Henrik Nielsen er ottende generation på Lykkebjerg nord for Ruds Vedby i Nordvestsjælland. Stuehuset er fra 1868. Gården er udflyttet fra landsbyen Sønderød, hvor den oprindeligt lå ved gadekæret.
Niels Henrik købte første halvpart af gården i 1978. Der hører i dag 138 hektar jord til Lykkebjerg. Niels Henrik dyrker selv de 53. Resten er bortforpagtet.
Indtil 2003 havde han 130 malkekøer. Nu er der på Lykkebjerg herefordkvæg, heste, får, geder, grise og høns. Og bondegårdsferie med seks lejligheder. Samt en ridehal, ridebane og ridestier.
Niels Henriks kone, Gitte, er uddannet korrespondent, men har arbejdet hjemme på gården, siden barn nummer to blev født. Hun har ansvaret for plejebørnene.
Parret har tre børn på 18, 15 og 12 og tre plejebørn på 15, 6 og 4.
Læs mere om bondegårdsferie på www.lykkebjerg.dk og på www.bondegardsferie.dk.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: