Foto: Agrofoto.

Hunden Sussi følger Hanne i marken i det meste af markarbejdet og tilbringer helst tiden på traktorens passagersæde. Hanne mener, at det vigtigste ved traktoren er et godt sæde, men udsynet til maskinerne bagved prioriteres også højt.

"Vi købte Lundegaard i fri handel i 1969. Der var 26 hektar og ingen besætning. I 1970 byggede vi så en ny svinestald og fik 70 søer med en produktion på 1000 slagtesvin og smågrisesalg. Under staldbyggeriet havde Svend travlt med at være arbejdsmand. Derfor blev vi enige om, at jeg skulle tage roer op, så vi bedre kunne nå det hele," indleder Hanne Hansen denne samtale ved køkkenbordet med kaffe og dejlig hjemmebagt chokoladekage.

"Så slap jeg også for kun at gå bag roeoptageren," tilføjer hun.

Sammen om sortsvalg

Til Lundegaard, som ligger ved Horslunde på Vestlolland, hører nu 62 hektar, der dyrkes med korn og roer, hvoraf noget af sukkerkvoten er tilforpagtet.

"Jeg står for alt det huslige, haven, regnskabet, computeren og en del af markarbejdet, mens Svend altid har passet grisene og maskinerne, og er med til markarbejdet, som vi deler meget ligeligt imellem os. Jeg er ikke specielt interesseret i mekanik, så Svend får lov at bestemme farven på maskinerne samt holde dem vedlige. Vask af maskinerne klarer Svend også. Det er han meget bedre til," siger Hanne med med pædagogisk ros til ægtefællen.

"Vi taler selvfølgelig altid sammen om investeringer i maskiner, ligesom vi sammen beslutter sortsvalg, pesticidvalg, dosering og behandlingstidspunkter. Det er fællesskabet om markbruget, der gør det sjovt, i stedet for at en af os går og tumler med det hele alene," forklarer Hanne.

Nej tak til grise

De sidste 10 år er det også Hanne, der har kørt mejetærskeren.

"Min svoger hørte Hanne beklage sig over, at hun fik ømme arme af at skovle korn hjemme på laden i høsten. Han sagde, at jeg skulle lade Hanne køre mejetærskeren. Det gjorde han selv, for det var det bedste job i høsten," fortæller Svend om udviklingen i Hannes maskinførervirksomhed.

Og sådan blev det. Så nu står Hanne stort set for al pløjning, harvning samt høst af korn og roer. Svend står blandt andet for at køre roerne til sukkerfabrikken i Nakskov, da Hanne trods alt ikke har lyst til at udsætte sig selv for risikoen for at holde midt i Nakskov med en punkteret roevogn.

Svaret på, hvorfor det blev marken og ikke grisestalden, der trak Hanne ud af stuehuset og haven, kommer prompte:

"Jeg kan ikke lide lugten af grise, og hvad deraf kommer. Jeg har da enkelte gange fodret dem, hvis Svend skulle noget andet, men svineavl har ikke min interesse."

Dosissnak med mænd

Hannes interesse for planteavl har også haft indflydelse på omgangen med venner og kolleger.

"Når vi har besøg af ægtepar af landmandsvenner, vil jeg gerne være med i mændenes landbrugssnak. Jeg interesserer mig egentlig mere for diskussioner af forskellige midler og doseringer i marken end for alt for meget ammestuesnak, selvom det også kan være hyggeligt. Det er jo mig, der skal være med til at luge ukrudtet i roerne, hvis den kemiske bekæmpelse ikke slår til, så jeg vil gerne høre tip og ideer fra kollegerne," forklarer Hanne.

"Din reporter er ikke støt på mange landhusmoderlige traktorførere gennem de femten års virke som konsulent i flere egne af landet. Det fascinerer, når fruen med stor selvfølgelighed tager Philippa-roerne op. Derfor er spørgsmålet nærliggende: Hvad siger veninderne?"

"De er målløse." siger Hanne.

Næste trin haven

Hanne og Svend har besluttet at bortforpagte jorden fra nytår og gå på efterløn, da de så begge har passeret de 60 år. Herefter skal tiden for Hanne blandt andet gå med at slappe af med havearbejde.

Haven er dog allerede nu meget velholdt med masser af blomster og et drivhus fyldt med røde tomater. På spørgsmålet, om hun vil give et råd til andre og yngre landmandsfamilier, svarer Hanne klart:

"Mange unge landmandsfamiliers samliv knirker desværre, fordi manden altid er i marken, og konen føler sig alene. Da landbrug ikke kan klares på 37 timer om ugen, er det vigtigt, at man er fælles om flere ting på gården, end at man bare bor i det samme hus.

Men det kræver både interesse fra konens side og velvilje hos manden, hvilket jeg altid har mødt hos Svend. Det er derfor, vi har haft så godt et samarbejde, og det vil jeg tænke tilbage på med glæde, når jeg i fremtiden skal plante og luge mine blomster," slutter Hanne audiensen, inden hun springer på den grønne traktor for at fylde dagens sidste vognlæs med roer.

Hanne står for blandt andet al høst af roer og korn på Lundegaard.

Fra nytår går både Hanne og Svend på efterløn, og så skal noget af tiden bruges på havearbejde, som Hanne allerede nu holder meget af og prioriterer højt.