Foto: Jens Tønnesen

Alt vandværksvand filtreres før det sendes ud til forbrugerne.

Vi har gennem flere år fulgt den offentlige debat om drikkevand i såvel den elektroniske som den skrevne presse. Det har slået os med forundring, hvor afsporet den har været.

Det forekommer klart, at politikere af forskellig observans, enten bevidst eller på grund af mangel på viden, fremsætter påstande uden sagligt fundament, og at journalisterne ganske ukritisk viderebringer disse udtalelser og dermed formidler forkerte oplysninger til befolkningen.

Det er således karakteristisk, at hver gang der kommer et indslag i TV om pesticider i forbindelse med drikkevand, illustreres indslaget altid med den obligatoriske gule marksprøjte, selv om indslaget omhandler drikkevandsforurening med BAM.

Landbrug brugte ikke BAM

Såfremt journalister og andre i deres research havde gjort sig den ulejlighed at rekvirere GEUS' (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser) årsrapporter, ville de kunne konstatere, at de langt overvejende fund af pesticider i drikkevand hidrører fra BAM, der er et nedbrydningsprodukt af totalukrudtsmidlerne Prefix og Caserone.

Disse midler, der blev forbudt for cirka 10 år siden, fjernede al plantevækst og har derfor naturligvis aldrig været anvendt i landbruget - og dermed ikke været bragt ud med den til stadighed viste marksprøjte.

Hvor er i øvrigt landbruget i denne debat?

Prefix og Caserone har derimod i vid udstrækning været anvendt af amter og kommuner til renholdelse af fortove og gangstier, omkring offentlige bygninger og andre offentlige arealer.

Private har anvendt midlerne ved indkørsler og flisearealer samt på gårdspladser. Endelig har vandværker anvendt midlerne til renholdelse af deres arealer, belagt med fliser eller perlegrus.

BAM-midler var godkendt

Det er værd at bemærke, at de nævnte midler i mange, mange år før udfasningen var godkendt af den statslige Miljøstyrelse og derfor naturligvis anvendt med god samvittighed af brugerne. Det var end ikke anført på emballagen, at de ikke måtte anvendes tæt på drikkevandsboringer.

Vandværkerne har i de senere år lukket mange boringer i bynære områder og flyttet dem ud i det åbne land.

Rensningsdebat

Den seneste tids debat om mulig fremtidig rensning af drikkevand for BAM har påny fremkaldt usaglige politikerudtalelser.

Selv om grundstofferne til BAM-forureningerne blev forbudt for 10 år siden, udtaler politikerne sig fortsat på en måde, som direkte eller indirekte giver læserne det indtryk, at der er tale om en nutidig forureningsaktivitet - oven i købet udført af landbruget.

»Det vil være fuldstændig uacceptabelt, hvis man blot giver sig til at rense drikkevandet. Det vil betyde et knæfald for de erhvervsinteresser, der fortsat har en stærk økonomisk interesse i at forurene vores grundvand - primært landbruget,« udtalte Johannes Poulsen, MF for de radikale, 3. august i JyllandsPosten.

Vores kommentar: Det er usandsynlig groft at beskylde erhvervsaktive borgere for bevidst at forurene!

Vand filtreres

Med hensyn til den seneste tids artikler om »rensning af drikkevand« tager næsten alle politikere afstand fra rensning med henvisning til, at de vil fastholde ønsket om at kunne hente rent og urenset drikkevand op til forbrugerne.

Det er imidlertid en illusion, idet vandværksvand undergår en form for vandbehandling med filtre til fjernelse af okker og mangan. Og i de senere år er der fra dybere vandværksboringer fundet forekomst af farlige stoffer som nikkel og arsen, der ligeledes fjernes med filtre.

Aktivt kul effektivt

Det ville være en gevinst for både debatten og ikke mindst for sagen, om politikere, journalister og andre, der føler sig kaldet til at udtale sig, ville sætte sig grundigt ind i de argumenter, som professor Erik Arvin, Danmarks Tekniske Universitet, er fremkommet med om vandrensning.Han har blandt andet sagt:

Rensning for BAM med aktivt kul er en simpel og effektiv teknologi, der tilmed er økonomisk overkommelig og samtidig vil forbedre den generelle drikkevandskvalitet.

»Men de centrale myndigheders hidtidige holdning til rensning af drikkevand har været præget af en nærmest religiøs modvilje mod rensning,« udtaler Erik Arvin til Jyllands-Posten 2. august 2005.

For meget forskel

Vi er betænkelige ved, at det nu tilsyneladende i forbindelse med kommunalreformen skal være kommunalpolitikere, som beslutter, om der må foretages rensning.

Allerede nu træffes der så forskellige politiske og administrative afgørelser på vandforsyningsområdet, at det må forudses, at kompetence om vandrensning vil medføre en uholdbar forskelsbehandling fra kommune til kommune.

Det vil være helt uholdbart, såfremt der ikke er fælles landsdækkende retningslinjer med en central ankemulighed til sikring af borgernes retsstilling.

Glidebaner

Udtalelser fra mange politikere bygger på holdninger, følelser og påstande om »glidebane-effekt«, hvilket ingen kan have nogen kvalificeret viden om.

Der vil for eksempel ikke kunne opstå nogen »glidebane«, for så vidt angår nedbrydningsproduktet BAM (hidrørende fra Prefix og Caserone) og heller ikke for Atrazin, der ligeledes blev udfaset for cairka10 år siden. Ingen af disse produkter kan købes eller må bruges mere.

Det er værd at bemærke, at af de konstaterede fund af pesticider i drikkevandet udgør BAM og triaziner den altovervejende del.

Så lad faglig forskning og konkret viden få mere plads i debatten og i beslutningsprocessen.