Log på Forside
 
Sønderøds landsbyfest

Den første lørdag august er der tradition for, at landsbyen Sønderøds beboere samles til fest på Lykkebjerg. Maden tager man selv med, mens opgaven med borddækning og underholdning går på skift.

Traditionen startede, mens Niels Henrik stadig havde køerne, og mens hans forældre stadig boede på gården i det hus, der siden blev til den første ferielejlighed.

»Efterhånden kendte vi jo ikke hinanden her i Sønderød, fordi de fleste arbejder i byen. Så vi besluttede at invitere alle til landsbyfest her på gården, hvor vi har plads nok.Det er nu blevet en tradition. Sommetider er vi 40-50 mennesker. Så får vi hilst på hinanden. Det er rigtig rart,« fortæller Niels Henrik.

»Da jeg var barn, var der otte landbrug i Sønderød. I dag er der ingen fuldtidslandbrug tilbage. Om det skal beklages, ved jeg ikke.«

Niels Henrik konstaterer, at Sønderød stadig har et fællesskab, og at den nye ridehal på Lykkebjerg kan bidrage til det.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: