Stueplanter kræver individuel pasning
Planter i Boligen af Dorte K. Rhode Nissen. 314 sider. 269 kr. indb. Politikens Forlag.
Når blomsterstanden på phalaenopsis - en ret hårdfør orkide - er færdig med at blomstre, kan man skære blomsterstilken over på det sted, hvor den næstnederste blomst har siddet. Så dannes der en ny blomsterstand. Man kan dermed have glæde af orkideen i flere år.
Sådan lyder et af de gode råd i biologen Dorte K. Rhode Nissens bog "Planter i boligen".
Netop nu er det tiden at pusle om sine stueplanter, mens alt det udenfor ligger i dvale. Der er nok at se til indendøre, for stueplanterne skal behandles individuelt og ikke vandes ens.
Hvordan hver enkelt plante får det bedst, er der tips om i opslagsværket, som omtaler 525 af de mest populære og anvendte stueplanter, grønne såvel som blomstrende. En god bog at have ved hånden, hvis man ikke i forvejen er udstyret med grønne fingre.
Foga
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: