Det danske landskab er befolket af mange slags jordbrugere. Illustration: Marianne Fogtmann

Det burde være klart, at kun den, der har gennemført en landmandsuddannelse og har fået grønt bevis, kan kalde sig landmand. Ligesom juristen selvfølgelig har gennemført jurastudier. Så det at være landmand handler naturligvis om uddannelse.

Men er det nu sådan, de fleste tænker, når de tager ordet landmand i deres mund ? Hvad med dem, der kun har fem hektar ? Er de landmænd, eller er de snarere jordbrugere? Det er den etikette, Direktoratet for FødevareErhverv bruger til alle dem, der kan gøre sig håb om at få del i EU's landbrugsstøtte.

Kredsen af jordbrugere er langt større end antallet af professionelle landmænd.

De professionelle

De, der driver professionelt landbrug som deres eneste erhverv, bliver færre og færre. Til gengæld producerer hver enkelt mere og mere. Tilsammen kunne de om føje år måske mindre end 10.000 personer godt tage ansvaret for hele Danmarks landbrugsareal, hvis de fik lov.

De professionelle er ofte virksomhedslandmænd, der er optaget af at være gode ledere og skaffe pæne tal på bundlinjen. De er rigtige landmænd til tiden.

Deres ansatte er som regel også landmandsuddannede eller praktikanter, som går med en fremtidig gårdejer i maven og et ønske om at folde sig ud - måske i et andet land, hvor udviklingen ikke er nået så langt.

Nogle af de ansatte har udenlandsk baggrund og drømmer først og fremmest om at skaffe penge.

De professionelle har ind imellem et hyr med at forsvare deres erhvervsinteresser, skønt de finder det naturligt, at landbrugsjorden er deres, for de skal jo leve af det.

"Nå, du er sådan en svinebaron med et industrilandbrug." Den sætning kender de alt for godt. Den gør ondt og vidner om, at landet ikke længere overvejende er befolket af bønder med fælles holdning.

Magisterbrug

De fleste, der er født på landet, er flygtet til byerne, hvor de - blandt andet som politikere - har en opfattelse af landbruget som noget, der ligner det, de kendte som børn eller som unge landbrugsmedhjælpere. Det var før, de blev lærere eller noget helt andet. Nogle er senere flyttet hjem på landet, hvor de har kunnet få mange kvadratmeter bolig for få penge. Magisterlandbrug er et begreb, som spøgefuldt er blevet brugt blandt andet i Fødevareøkonomisk Institut.

Hobbyfælden

Økonomer grupperer ofte gårdejere i fuldtids-, deltids-, fritids- eller hobbylandmænd.

Hvilken bås, hver enkelt skal puttes i, er slet ikke så nemt at forklare. Spørgsmålet er, om man selv kan bestemme, eller om der er tale om videnskabelige, økonomiske båse, som kan beregnes ud fra normtimer om, hvor lang tid man ideelt set må bruge på at udføre sit arbejde.

Hvor hører du hjemme, hvis du er den, der bruger rigtig mange timer af dit liv på landbrug, men bundlinjen ikke viser et positivt resultat, skønt din økonomi er sikret gennem et godt betalt job inden for et andet erhverv?

Er du så hobbylandmand eller måske livsstilsbonde? Eller er du slet og ret landbo - en af dem, der er med til at sikre fortsat liv i landdistrikterne. Skulle du så i grunden ikke have en præmie fra SKAT i stedet for at blive forfulgt og skubbet ned i kassen, hvorpå der står hobby?

Deltidsgodsejere

Nogle godsejere, der holder sammen i Tolvmandsforeningen, koketterer med, at de reelt er deltidslandmænd. De er nødt til også at tænke i andre baner end ren landbrugsdrift for at få virksomheden til at gå rundt og sikre kulturarven. Det kan man vel ikke fortænke dem i.

For deltidslandmanden på vej ud over afgrunden mod ren hobby er der mulighed for at bortforpagte sin jord. Sådan lyder et af de gode råd i et landboforeningsblad til deltidslandmænd, der vil forsøge at skaffe sig overskud på driften. En dum løsning, hvis man har som livsstil at dyrke sin jord.

En anden mulighed for at skaffe indtægt er at blive salgsbonde og afsætte direkte til forbrugere. Det giver andre hovedpiner end dem, andelsbønder har med deres selskaber.

Deler man op på tilhørsforhold til organisationer, kan der konstrueres nye etiketter. Det er vel ganske klart, hvad en familiebruger er i forhold til et landboforeningsmedlem. Hvordan deres landbrug ser ud er mere uklart.

Land&liv for alle

Til alle kommer avisen Land&liv, som bestræber sig på at skrive om emner, man kan være fælles om. Eksempelvis glæderne ved at bo tæt på naturen, kunne holde dyr og have god plads i bygningerne - med de udfordringer, det giver.