Om sikkerhedsbukser
I sidste nummer af Land&liv (nr, 17) bragte vi på side 14 en test af motorsave. Her citerer vi Forbrugerstyrelsen for det lovpligtige sikkerhedsudstyr ved brug af motorsave. Men en opmærksom læser gjorde os hurtigt opmærksomme på, at det nok mest vigtige udstyr, sikkerhedsbukserne, manglede. Det beklager vi.
I Arbejdstilsynets vejledning om arbejde med motorsave fremgår det, at sikkerudstyr er »hjelm, høreværn, øjenværn, benværn og fodværn. Benværn skal være sikkerhedsbukser, der beskytter benene mod savkæden. Benværn findes i tre design og i tre beskyttelsesklasser. Sikkerhedsbukser skal mindst have hele benets forside dækket med skærehæmmende indlæg. Det svarer til design A. Man bør ved afkvistning af nåletræer vælge design B, som har fem cm bredere dækning, eller design C, som både dækker benets for- og bagside«.
MeHa
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: