Foto: Knud Simonsen.

Beregninger af de økonomiske forhold for tre af de undersøgte fyr viste, at fortjenesten ved at fyre med biobrændsler, sammenlignet med oliefyr, stort set svarede til lønomkostningen.

Dansk Landbrugsrådgivning i Skejby har undersøgt virkningsgraden ved fyring med korn og træpiller i fem forskellige, stokerfyrede biobrændselsfyr. Målingerne er gennemført under praktiske forhold på de landbrugsejendomme, hvor fyrene var opstillet - deraf navnet FarmTest.

Virkningsgrad

Virkningsgraden er et mål for, hvor godt brændslet udnyttes: 100 procent betyder en fuldstændig udnyttelse af energien i brændslet - hvilket i praksis aldrig opnås. FarmTesten viste en forholdsvis stor variation i virkningsgraden mellem biobrændselsfyrene.

For fire af de fem fyr var variationen »på tværs« af ejendommene:

Med korn: 64,0 - 80,7 procent

Med træpiller: 66,4 - 87,0 procent

Virkningsgraden var bedst ved fyring med træpiller: To til syv procent bedre end ved fyring med korn.

De undersøgte biobrændselsfyr var forskellige med hensyn til fabrikat, alder, størrelse og stand. Desuden blev der benyttet forskellige kornbrændsler: Hvede, byg og rug.

Ugentlig rengøring

En vigtig del af FarmTesten var at undersøge betydningen af rene overflader i kedel og konvektionsrør. Det viste sig, at virkningsgraden kan forbedres med cirka 10 procentpointved hyppig rengøring.

Allerede én uge efter børstning af overfladerne inde i fyret aftager effekten mærkbart, og efter to uger er fyret tilbage på den oprindelige virkningsgrad, det vil sige cirka 10 procentpoint lavere end lige efter rengøring. Det kan derfor anbefales at rengøre biobrændselsfyret cirka en gang om ugen.

En meget lav virkningsgrad kan også skyldes andet end tilsmudsede overflader inde i fyret. Andre årsager til lav virkningsgrad kan være:

Meget høj røggastemperatur i skorstenen, utæt slukningsdyse, som befugter brændslet, inden det føres ind i brændkammeret. Ikke ordentlig forbrændt brændsel

Varmetabet øges med røggassens temperatur. Omvendt øger en lav røggastemperatur risikoen for tæring - primært i skorstenen.

Overkapacitet dyr

De undersøgte biobrændselsfyr arbejdede gennemgående ved lav last. Selv på kolde vinterdage var varmeydelsen i flere tilfælde blot 30 - 60 procent af den effekt, som fyrene maksimalt kan levere.

Virkningsgraden er bedst ved høj ydelse og svagt faldende med faldende varmeydelse fra fyret. Ved en belastning på under 30 procent af fyrets max. effekt falder virkningsgraden stærkt.

Det er naturligvis betryggende at have overkapacitet, men det øger fyringsomkostningerne, fordi:

- Et stort fyr er dyrere end et, det er noget mindre.

- En lav belastningsgrad (udnyttelsesgrad af fyrets max. effekt) giver som hovedregel en ringe virkningsgrad - og dermed et unødigt højt brændselsforbrug.

- En lav belastning øger risikoen for tæring, specielt ved fyring med korn.

Overkapacitet begrundes ofte med manglende valgmuligheder, da fyret i sin tid blev anskaffet. »Springet ned til et fyr nummeret mindre var for stort,« siger brugerne. Eller »det mindre fyr var ikke egnet til korn«.

Hvis man ønsker at fyre med biobrændsler om sommeren, skal man undersøge, om fyret kan håndtere at køre ved (meget) lav last. Fyret og brændselstypen skal vælges efter det. Om sommeren bør man vælge træpiller frem for korn.

Alt i alt er det bedst at have et biobrændselsfyr, der lige knapt kan dække varmebehovet på ejendommen. Til gengæld skal der så være mulighed for at kunne supplere med en anden varmekilde - oliefyr, elvarme eller andet - når det bliver rigtig koldt.

Koster arbejde

Om biobrændselsanlæg kan man siger, at det er billigere end olie - men det koster mere arbejde.

- Brændselsmagasinet skal fyldes.

- Aske skal udtages.

- Hedeflader skal (helst) rengøres forholdsvist hyppigt.

På årsbasis må man regne med et arbejdsforbrug på omkring 50 til 60 timer.

Hvis arbejdet skal aflønnes til 150 kr./time, bliver lønomkostningen 7.500 - 9.000 kr. om året.

Beregninger af de økonomiske forhold for tre af de undersøgte fyr viste, at fortjenesten ved at fyre med biobrændsler, sammenlignet med oliefyr, stort set svarede til lønomkostningen! Hvor ejeren selv udfører arbejdet med pasning af fyret og ellers ikke ville have anvendt tiden til andet lønarbejde, kan der ses bort fra lønomkostningen.

På grund af forsøgsbetingelserne har det ikke været muligt at lave en statistisk sikker sammenligning mellem fyrene. Fabrikatnavnene kan derfor ikke oplyses.

Hele FarmTesten kan læses på www.farmtest.dk: »FarmTest af mindre, stokerfyrede biobrændselsfyr«.

Det betaler sig at gøre fyret rent. Det skal helst gøres hver uge.