Sådan er reglerne fra 16. september
For at beskytte mod fugleinfluenza gælder der visse regler for høns, ænder, gæs, kalkuner, duer og vagtler samt påfugle og strudse og andre fugle i fangenskab.
Fra 16. september 2006 er hele Danmark i middel risikoniveau. Det betyder følgende:
- Fjerkræ og andre fugle kan kun holdes udendørs, hvis de går i en overdækket indhegning. Indhegningen skal være dækket af fast tag eller et net med en maskestørrelse på maksimum 10 cm gange 10 cm, som sikrer, at større vilde fugle holdes ude af indhegningen. Strudsefugle og vaccinerede fugle i zoologiske haver er undtaget kravet om overdækning.
- Fjerkræ og andre fugle skal fodres og vandes indendørs eller under et fast tag. Dog må man fodre udendørs med frisk grønt.
- Ænder og gæs skal holdes fysisk adskilt fra andet fjerkræ og fugle.
- Vand fra overfladereservoirer og opsamlet regnvand må ikke bruges til vanding af fjerkræ og fugle.
- Udendørs vandbassiner med videre, til for eksempel ænder og gæs, skal være afskærmet, så vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: