Foto: Anette Echoldt.

Familien Palmquist og familien Bachmann lærer lidt om koens foder. At en ko drikker 80 liter vand i døgnet kommer bag på dem.

1. september havde vi en annonce i ZOO-Nyt, hvor vi tilbød en gratis tur på landet søndag 17. september, og 10 dage senere havde knap 400 tilmeldt sig. ZOO-Nyt udkommer til samtlige ZOO-gæster med årskort, og tilbudet lød på seks timers udflugt med stop på to gårde - en kvæggård og en svinegård.

Vi havde håbet på 200 deltagere og var derfor noget overvældet af den store interesse. Jeg tror, succesen skyldes, at landbruget gennem samarbejdet med ZOO opnår en goodwill, som vi ikke får ved bare at sætte en annonce i avisen. Tidligere forsøg med at tilbyde gratis bustransport mellem S-tog stationer i Storkøbenhavn og besøgsgårdene har ikke været nogen succes.

Børnefamilier

Gevinsten ved at samarbejde med ZOO er, at vi kommer i kontakt med de børnefamilier, vi gerne vil give en oplevelse tredje søndag i september. Hovedparten af deltagerne var således forældre med børn eller bedsteforældre med børnebørn. Mange af dem bor i centrum af København, og mange af dem har ikke bil. De var derfor ikke kommet på landet, hvis der ikke havde været et tilbud på en færdigpakket tur.

At turen var gratis var nok mindre væsentlig. Og fremmødet var faktisk meget højt, selv om gratis arrangementer har ry for at blive glemt. Men det var også et fantastisk søndagsvejr, som næppe kunne bruges bedre end på køer, søer, landmænd, smagsprøver og halmlegepladser. Gæsterne var i hvert fald dybt taknemmelige for turen - eneste klage var, at de ikke havde nok tid på gårdene.

Modige landmænd

Halvdelen af gæsterne besøgte to gårde vest for Roskilde, og den anden halvdel tog til Nordsjælland, hvor de besøgte Gitte og Carsten Vestergaard med 110 køer samt Marianne og Lars Jonsson med 330 søer og slagtesvin. Og fra deltagerne i Græsted og Lynge lød blandt andet følgende kommentarer:

"Jeg synes, det er modigt, at landmændene åbner deres gårde og viser produktionen frem. Jeg er ikke hellig, men alligevel økologisk forbruger, og besøg på konventionelle landbrug bekræfter mig i, at jeg også vil vælge økologi for at få en bedre dyrevelfærd fremover," siger Luise Falhof Koltze, som har taget ægtefællen og børnene Marius og Silje med. Hun fortsætter.

"Jeg har bestemt ikke oplevet noget negativt på gårdene, og det er faktisk dejligt at se, at konventionelle landmænd med stolthed står ved den produktion, de har. Men det får mig alligevel ikke til at ændre indkøbsvaner."

"Det har bestemt også været dejligt at få lejlighed til at vise børnene en moderne produktion. Virkeligheden er jo noget anderledes end det, vi finder i børnebøgerne. Da vi kom ind i kostalden, var noget af det første, Marius sagde: "Hvor er græsset?"

"Vi har haft en rigtig god dag, og åbenheden i det konventionelle landbrug betyder da, at vi har fået større sympati for erhvervet. Jeg tror bestemt, arrangementerne er med til at opløse fjendebillederne."

Lugten af nyfødt gris

Irene Larsen har taget barnebarn Camilla Steensen på ni år med på turen. Irene har ikke selv bil, og de var ikke kommet af sted, hvis der ikke havde været et tilbud om transport.

Det er 20 år siden, Irene Larsen sidst har været på landet - barnebarnet har været på gårdbesøg med børnehaven for fem år siden. Men der var vist flest heste.

"Jeg køber normalt ikke ARLA-produkter, men der var bestemt ikke noget at kritisere på Carsten Vestergaards gård," siger Irene Larsen og fortsætter.

"Det har tværtimod været spændende at se, hvordan teknologien har overladt meget arbejde til dyrene selv. Søerne skal for eksempel finde foderet i automaten, og køerne skal selv finde malkestalden, og så er der sågar udviklet en børste, som de selv kan aktivere, når de vil kløs på ryggen. Det er da fantastisk."

"Selvom det var besværligt at skulle iføres kedeldragt og overtrækssko for at komme i stalden, var det umagen værd, da jeg fik lov til at genopleve lugten og følelsen af en nyfødt gris."

Amalie Palmquist vil gerne tjekke, om koen har tænder i overmunden. Men det er nu lidt skræmmende at stikke hånden hen til den store komule.