Foto: Jens Tønnesen

Mange deltidslandmænd har dyr, der egner sig som naturplejere.

Naturplejer. Sådan vil mange deltidslandmænd kunne kalde sig som undertitel fremtiden.

Det mener Tage Hansen, formand for Danske Deltidslandmænd.

Både han og næstformand Grethe Rasmussen ser det som et nyt forretningsområde for deltidslandmænd at tilbyde dyr, som kan pleje natur- og MVJ-arealer. Mange deltidslandmænd har enten heste, ammekøer eller får, som er velegnede naturplejere. På sigt kan der opstå en driftsgren som naturplejer, der vil være forenelig med at have et deltidslandbrug.

Naturarealer vokser til, hvis de ikke plejes. Gør de det, kan landmænd og offentlige lodsejere nemt komme i konflikt med krydsoverensstemmelesreglerne. Så der er flere gode grund til at sætte naturplejen i system.

Overblik efterlyses

1. januar 2007 overgår forvaltningen af lysåbne arealer, som skal plejes, fra amterne til kommunerne, og dermed kan der være behov for information og viden om, hvordan naturplejen kan gribes an.

Der skal både skabes overblik over, hvilke arealer og naturtyper, der skal plejes, og om der er tilstrækkeligt med dyr til at afgræsse dem og hvilke dyrearter og racer der egner sig til de forskellige arealer.

Alle skal vide, hvad det koster at have dyr i naturpleje. Landmænd skal tilbydes tilstrækkelig kompensation for ekstraudgifter ved at sætte dyr ud på naturarealer. Hvem har eksempelvis ansvar for hegn, opsyn, strøm, vand ?

Tilskud til naturplejen er nødvendig. Men hvor stort skal betalingen være for at landmanden holdes skadesløs og hvor pengene skal komme fra er uafklarede spørgsmål, konstaterer Tage Hansen.

Afgræsning koster

En undersøgelse i Vejle Amt viser, at kun 81 ud af de 188 mest værdifulde enge og overdrev i amtet blev afgræsset. Det svarer til 43 pct. Uden afgræsning eller høslæt springer arealerne i skov, hvad de ikke må, for så forsvinder orkideer og sommerfugle, som skal beskyttes.

Det kan blive dyrt for det offentlige at pleje sine heder, moser , ferske, enge, strandenge og overdrev som skal bevares lysåbne.

»I de områder, hvor Skov- og Naturstyrelsen har haft ammekvæg til afgræsning, har erfaringen været, at det har kostet et sted mellem 3.000 og 4.000 kr. pr. ammeko,« oplyser Tage Hansen .

»Danske Deltidslandmænd har eksempler på landmænd, som får cirka 750 kr. pr. ammeko til afggæsning, samtidig med, at Skov- og Naturstyrelsen betaler for indhegningen og vandforsyningen. Det er således betydeligt billigere for Skov- og Naturstytelsen at betale lokale landmænd for naturplejen frem for selv at have dyr til formålet.«

Tillad tillægsfoder

Danske Deltidslandmænd ønsker en opblødning af reglerne omkring naturpleje og ønsker eksempelvis, at tillægfodring bliver tilladt, for . Det er ofte forbudt, fordi det kan tilføre de sårbare arealer for meget kvælstof. Men da vegetationen på naturarealerne tit er dårlig, kan tillægsfodring være nødvendig, hvis dyrene skal have tilvækst.

»Vores forlag er, at tillægsfodring tillades. Så må landmanden ved høslæt eller anden naturpleje dokumentere, at der fraføres mere kvælstof end der tilføres ved et lille kvælstofregnskab,« siger Tage Hansen.

Danske Deltidslandmænd foreslår også, at landmænd kan komme med en stor flok dyr, som græsser arealet i bund, hvorefter dyrene flyttes i stedet for, at der hele tiden skal være et bestemt antal storkreaturer pr.hektar.

»Vi ønsker også en ordentlig udbudspolitik fra de forskellige skovdistrikter under Skov- og Naturstyrelsen. De opfører sig nemlig vidt forskelligt. Nogle opslår annoncer med nøjagtige udbuds- og plejeregler, mens andre kører et fedtspil, som ikke klæder den offentlige sagsbehandling,« mener Tage Hansen.