Af Marianne Fogtmann
fogtmannnlandogliv.dk
33 39 47 66
Vejret spiller en vigtig rolle for landmænd året rundt. Og nu er der udsigt til, at det pludselig kan blive hvidt derude. Så kommer tiden for snerydning. Den hvide høst, som nogle landmænd kalder den.
Det er dem, der har investeret i maskiner og udstyr, så de kan stå til rådighed som sneryddere for kommunen. For dem er udsigt til snestorm lovende tegn på indtægt. Snerydning er nemlig også landmandsbusiness. Med samme usikkerhedsfaktorer som almindeligt dansk høstvejr.
Hvis snerydning ikke nødvendigvis behøver at være et hårdt forretningsområde, så har du på denne årstid også mulighed for at høste lidt goodwill i den hvide verden. Jeg husker en landmand, der fik en pris, som naboerne omkring ham havde indstillet ham til. En af de ting, der blev fremhævet om ham var, at han hjalp folk i sin landsby med at rydde sne, for det kunne han nemt klare med sine maskiner.
Så når nu sneen pludselig vælter ned, og din nye nabo eller din gamle, som ikke længere har så mange kræfter, er ved at blive spærret inde på ejendommen, så var det måske en ide at yde lidt nabohjælp. Hvis du ikke allerede har tænkt tanken.
Det gør ikke en investering i maskiner til snerydning mindre fornuftigt.
Der er altid brug for, at nogen stiller sig til rådighed for andre. Denne gang bringer vi i Land&liv en opfordring til seniorer om at drage ude i den vide verden og bruge deres faglige viden til gavn for folk, der har mindre end vi har i Danmark. Det kan for eksempel foregå på et landbrug i Thailand.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: