Ganske mange læsere ringer til Land&livs redaktionen for at få mere at vide eller for at fortælle, at de er glade for bladet og egentlig havde lagt et til side med en bestemt artikel, som de gerne ville gemme.
Men der skal jo ryddes op, så hvornår var det nu lige vi bragte den gode artikel om forfangenhed hos heste, eller om glasvæggen, der fik en præmie, eller om familien, der gennemførte et godt generationskifte eller om en bestemt maskine ?
Vi gør hvad vi kan for at finde tilbage i vores papirbunker og hjælpe læserne. Land&liv er nemlig ikke et blad med moderne elektronisk søgning. Den tid er vi ikke nået til endnu. Men det kommer måske.
Vores læsere stiller mange spørgsmål og giver os mange gode ideer. Og det er vi glade for.
Vores råd til læserne er: Gem bladet, hvis der var noget at blive inspireret af senere, for det er slet ikke så nemt at få fat på igen.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: