Foto: Merete Hattesen.
Mulighed for håndfyring har oftest flere ulemper end fordele, fremhæver Gunnar Schmidt. Fravælger man det, får man mulighed for at lave trykekspansion, der forlænger anlæggets levetid. Og man kan have anlægget stående i en lav sidebygning og stadig forsyne højereliggende radiatorer med varme.
Har man bestemt sig for et stokerfyr, må det ikke være for stort. Så hellere for lille. Det siger Gunnar Schmidt, som er energikonsulent ved Byggeri og Teknik i Vildbjerg på Land&livs aftenmøde om fyr og fyring på Nordjyllands Landbrugsskole i Nibe i oktober.
»Et stokerfyr skal netop kunne dække varmebehovet på årets koldeste dag, da det kører bedst ved høj belastningsgrad. Er fyret større end nødvendigt, bliver det vanskeligt eller umuligt at holde det i gang i sommerperioden,« advarer han.
Hvor stort et fyr, man behøver ved overgang fra olie, kan man regne ud med denne formel:
Årets nuværende olieforbrug x 0,003 = fyrets størrelse i kW (spidslast). For eksempel giver et forbrug på 4.000 liter olie om året et behov for et fyr på 12 kW.
Typer af stokerfyr
»I et kompakt anlæg er kedel/fyrboks og magasin bygget sammen til én enhed. Fordelen er, at det kun kræver et mindre fyrrum. Til gengæld er der kortere vej fra fyrboks til magasin, hvilket øger risikoen for tilbagebrand,« fortæller Gunnar Schmidt. Typiske fabrikater er Baxi, BSM (HDG Bavaria), KSM, LI-Agro, (Benekow), Passat, PH-Energy og TwinHeat.
»Ved separate komponenter er kedlen adskilt fra magasinet. Typisk er fyrboksen monteret på magasinet, som så bygges sammen med kedlen. Det kræver mere plads i fyrrummet, men er til gengæld lettere at brandsikre. Det kan også deles, så magasinet placeres uden for fyrrummet,« siger han. Typiske fabrikater er CN Maskinfabrik Gejs, KSM. Reka, Stokergården og Twinheat.
Fyret til meget vanskelige brændsler er et anlæg med trapperist, der kan forbrænde næsten alt brændbart - også materialer med store mængder aske. Typiske fabrikater: Reka.
Typer af brændsel til stokerfyr
Et stokerfyr kan fyre med alt brændbart, som kan transporteres med en snegl. Men det er kun tilladt at fyre med rene biologiske brændsler, som indeholder maks. en procent fremmedstoffer - alt andet er affald.
»Der er en grund til, at man nogle steder kan få savsmuld og andet til fyringsformål gratis. Det skal man holde sig fra, for det hører oftest hjemme på en affaldsplads og ikke i et fyr,« pointerer Gunnar Schmidt.
Han mener, at det bedste brændselsmiddel til et stokerfyr er træpiller. Men et stokerfyr kan jo også fyre med korn, rapspiller, skovflis, olivenkernesten, savsmuld, biosmuld m.fl., som dog alle er vanskeligere at fyre med. Generelt gælder det, at jo billigere man kan købe sit brændsel, jo mere besværligt er det at fyre med. Og jo vanskeligere brændsel, jo dyrere bliver anlægget.