Nordjysk Naturkød kommer fra kvæg, der trives med det vilde liv og det grønne spisekammer på de nordjyske naturarealer.
Stor stigning i økologisk import
Virksomheder importerer flere og flere økologiske varer. Sammenlignet med 2004 steg importen af økologiske varer til Danmark med 31 procent i 2005 og udgør nu en værdi på 413 mio. kr. Stort set alle grupper af økologiske varer er steget. Størst er stigningen for frugtoggrøntsager, der med 161 mio. kr. udgør 39 procent af den samlede import af økologiske varer, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Nordjysk oksekød sælger på Sjælland
Nordjysk Naturkød, der kommer fra kvæg, som plejer naturområder og kulturlandskaber i Nordjylland, sælges nu også på Sjælland. Takket være en aftale med grossistorganisationen Inco Danmark er det nordjyske specialkød blevet introduceret i fem slagterbutikker på Sjælland.
Knap 30 landmænd har dyr med i Nordjysk Naturkød-ordningen, og for tiden sælges kødet gennem 19 butikker. Der er forventning at der vil komme såvel flere landmænd som flere slagtere til i 2007.
Ifølge Danmarks Statistik bliver danskerne stadig gladere for okse- og kalvekød: På kun fire år er det årlige forbrug steget fra 23 til over 26 kg pr. person.
Find kandidater til initiativpris
Senest 2. januar 2007 skal der findes kandidater til den initativpris, som fødevareminister Hans Chr. Schmidt snart uddeler for tredje gang til en virksomhed eller organisation, som har haft særligt blik for det nye, det spændende og det nyttige.
Man kan både indstille sig selv og andre. Hovedkriteriet er, at der er tale om initiativ og opfindsomhed, som er med til at udvikle fødevareerhvervet.
Initiativprisen gik sidste år til Danmarks Fiskeriforening, som har udviklet industrifisk til nye spisefisk.
Læs mere om indstilling af kandidater til Initiativprisen 2006 på www.initiativprisen.dk
Limousine producenter søges
Dansk Limousine Forening er den eneste kødraceforening med eget afsætningsselskab, og priserne er for tiden gode. Limousine Unik ApS blev startet i 1991 og har fortsat brug for nye leverandører. Eventuelle interesserede producenter kan rette henvendelse til formanden for Limousine Unik ApS, Erling Christensen, som har telefon 22 22 10 51.
En bondekarls dagbog i tredje oplag
224 sider med detaljerede dagbogsoptegnelser om arbejdet, maden og den sparsomme fritid som karl på landet i 1950erne og 1960erne. Det er 67-årige Erik Bech Jakobsens bidrag til historieskrivningen.
Gårdejeren fra Asp ved Struer har skrevet dagbog lige siden han var 14 år. Notaterne fra ungdomsårene har han samlet i bogen "Sådan var det! en bondekarls dagbog 1953-1966" og selv bekostet udgivelsen. Første oplag af bogen udkom i 2004, og interessen har været så stor, at den nu er trykt i tredje oplag.
Et eksemplar af bogen har Erik Bech Jakobsen sendt til Dronning Margrethe, der pænt har takket for modtagelsen gennem sin privatsekretær.
Erik Bech Jakobsen sætter en ære i, at udbrede kendskabet til, hvordan en ganske almindelig bondekarl oplevede dagligdagen i en tid, hvor arbejdsdagen tog de fleste timer, og fjernsynet endnu ikke havde fået hædersplads i stuen. Dengang hørte man radio og underholdt sig med ludospil, mens traktorerne og andre hjælpemidler gjorde deres indtog i landbruget.
Foga
Natura 2000 folder til 100.000
Over 100.000 landmænd og andre jordbrugere i Danmark har fået tilsendt en helt ny folder om de såkaldte Natura 2000-områder. Det er områder, hvor forholdene for en række dyr, planter og naturtyper, for eksempel store vandsalamandre, oddere, heder og overdrev, skal sikres.
Afsenderne er Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Landbrugsrådgivning. De to organisationer har arbejdet tæt sammen om at lave den nye folder, Landbrug og Natura 2000, som er en guide om landbrugsdrift og international naturbeskyttelse i Danmark.
Folderen giver et hurtigt overblik over reglerne om Natura 2000, som størstedelen af de danske landmænd vil blive enten direkte eller indirekte berørt af. Udover blandt andet fjorde, skove, klitter, heder og moser er der nemlig også en række landbrugsområder, der er udpeget som Natura 2000-områder.
Der er udpeget Natura 2000-områder i alle EU-lande - og som medlem af EU er Danmark forpligtet til at beskytte områderne.
I folderen er der også et Danmarkskort, der viser, hvor de udpegede Natura 2000-områder ligger.
»Sådan var det. En bondekarls dagbog fra 1953-1966« koster 250 kr. plus forsendelse. Bogen kan bestilles direkte hos forfatteren Erik Bech Jakobsen på tlf. 97 48 71 93