Log på Forside
 
Duftende gårdsplads
Foto: Jens Tønnesen.
Gårdspladsen er nærmest delt i tre områder med forskelligt underlag. Tættest på stuehuset er der grus, dernæst et bælte med brosten og tættest på den bagerste længe et område med græs, som skæres igennem af den grusbelagte indkørsel. På græsset har Karen Hansen en del potter med planter og blomster.

Duftende roser og stærke farver dominerer den store, stilfulde gårdsplads hos Karen og Søren Hansen på Herslevgaard i Herslev lidt uden for Fredericia.

"Jeg holder meget af roser, de er til stor glæde for mig," siger Karen Hansen, som oprindelig er fra New Zealand, men har boet i Danmark i snart 30 år. De sidste 20 på Herslevgaard, hendes mands families slægtsgård fra 1885, som han driver med svineproduktion. Selv arbejder hun som folkeskolelærer.

Der er primært to slags roser på gårdspladsen, den orange Gavnø rose i et rundt bed midt på gårdspladsen og den hvide White Knight klatrerose langs den ene staldlænge. Når roserne er færdige, tager dværgmispel (cotoneaster), ildtjørn og rådhusvin langs staldlængerne over med deres stærke farver af røde og orange bær og blade, helt indtil frosten for alvor sætter ind.

Karen Hansen har haft seks labrador-hundehvalpe at holde styr på i sommer.
Ved indkørslen til gården gennem porten kan man se det smukke og særprægede stuehus med tre rækker vinduer plus vinduerne i kvisten. Oppe under taget kan anes en række helt små vinduer, som sidder i gulvhøjde på første sal. Under den store række vinduer er også en række meget små vinduer i husets kælder, som dog her skjules af den markante hæk af dværgmispel foran hele huset.
Udkørslen fra gårdspladsen gennem porten ses her fra stuehuset og omkranses smukt af en lav hæk af spirea. To ældgamle krukker, der altid har hørt til gården og er plantet til med årstidens blomster. Den ene ses her. Under staldlængens vinduer vokser dværgmispel, som klippes jævnligt, og mellem vinduerne gror rådhusvin. Også efeu og ildtjørn breder sig på staldlængernes facader.
Karen Hansen holder meget af sin store, duftende rosengårdsplads. Her står hun foran det store, runde rosenbed, som i foråret først er fuld af krokos og derpå tulipaner, før roserne tager over. Mellem stenene vokser dekorative stenplanter.
Stuehuset er meget specielt med tre rækker vinduer plus vinduerne i kvisten. Oppe under taget kan anes en række helt små vinduer, som sidder i gulvhøjde på første sal. Under den store række vinduer er også en række meget små vinduer i husets kælder, som dog her skjules af den markante hæk af dværgmispel foran hele huset.
Hvide roser ved muren.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: