Log på Forside
 
Fremtidssikring

Her ved årets afslutning er der mange ting at være optaget af, og de er ikke alle forbundet med kageduftende julehygge.

Det er vel ikke specielt spændende at tænke på pension og forsikring, men det kan være nødvendigt.

En ny pensionslov kan stille ægtepar over for valg, som tager højde for den ubehagelige situation, at de en dag vælger at gå hver til sit - som statistikken forudser - og hvordan er de så hver for sig sikret? Den nød kan være svær at knække sammen med de søde julesmåkager.

Nye regler om deling af pensioner ved skilsmisse er der allerede skrevet meget om, men emnet må uundgåeligt med i et tema om pension og forsikring, som det vi bringer i Land&liv denne gang.

Der er stadig et par dage før og efter jul til at overveje, om der må handling til inden nytårsaften. Det gælder også, hvis behovet for at indbetale til pensionsordning er aktuel.

Midt i den hyggelige juletid er det klogt at stille skarpt på fremtidssikring. Så det gør vi.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: