Foto: Jens Tønnesen.

Tre af gårdspladsens fire birketræer er kommet af sig selv. Finn Christensen kan ikke lide bar jord og har det princip, at det, der sår sig selv, får lov at gro og vise, hvad det kan, hvis der er plads. Alle enebærbuske er klodeklippede efter kinesisk inspiration.

"Jeg har altid godt kunnet lide at klæde gårdspladsen med dens vægge på. Det pynter og giver en dejlig forbindelse mellem hus og have. Og så kan jeg heller ikke komme til at hvidte," siger Finn Christensen med et glimt i øjet.

Han bor sammen med sin kone Kirsten på en lille, hyggelig ejendom fra 1864 med en meget frodig gårdsplads uden for Ørsted mellem Glamsbjerg og Aarup på Fyn.

"Da vi kom hertil i 1966, var både gårdsplads og omgivelser rundt om gården nøgne uden den store bevoksning. Vi begyndte straks at plante til overalt - dels for at få læ, dels fordi vi syntes, det pynter. Men det var ikke god latin dengang. Især ikke beplantning langs længerne omkring gårdspladsen, for så kunne man jo ikke komme til at kalke for alt det, der klatrede op ad vægge og tage. Men det havde jeg nu slet ikke så meget imod," fortæller han.

Dengang var der perlesten på hele gårdspladsen, men dem hakkede ægteparret væk som noget af det første. For der var nemlig brosten overalt et godt stykke under gruset, og det passede parret bedre.

Finn Christensen samler på alle mulige slags pil og har mange forskellige slags. Han sælger stiklinge fra Dyrhøj Pile Arboret, www.bipil.dk.

Den store, klatrende blåregn over den blå dør er plantet for 10-15 år siden, og den breder sig voldsomt på tag og facade. Men det er netop den frodighed, Finn Christensen holder så meget af, og derfor klipper han den sjældent. Også gårdspladsens vinplanter og klematis får lov at brede sig over gårdens tage og facader. På hver side af den blå dør står et hønsebenstræ (thyjopsis) og nederst er to dværgmispel.

Da Finn og Kirsten Christensen købte ejendommen for 40 år siden, boede de i det gamle stuehus det første par år, mens de renoverede de tre staldlænger til beboelse. Og her har de så boet siden. Også hele gårdens tagkonstruktion blev skiftet ud, da gården dengang var meget faldefærdig. Stråtaget blev erstattet af tegltag.

To gamle, bornholmske rønnetræer for enden af den private vej er gårdens vartegn og markante og smukke kendingsmærke.

De store, rundbuede vinduer stammer fra et gammelt, lokalt mejeri og sidder nu ved beboelsens indgang i den tidligere stald og lade.

Et kig gennem gårdspladsens port op til de to gamle, bornholmske rønnetræer ved asfaltvejen.

En cirkelrund fordybning i brostenene uden for laden afslører, at her engang har været en hestegang (bagerst). I en hestegang gik hesten rundt og rundt og trak et kronhjul (fundamentet ses forrest), der stod i forbindelse med en vandret aksel, der transmitterede kraften til tærskeværk eller kværn inde i laden.

Den gamle brønd pynter på gårdspladsen med blomsterkrukker og klodeklippede enebærbuske. I baggrunden ses de mange, smukke klatrende planter på tag og facader.