Log på Forside
 
Klimaforandringer påvirker juletræer
Måske bliver det ikke længere nødvendigt at regulere topskud.
Foto: Jens Tønnesen.
Klimaforandringer kan betyde, at det måske ikke bliver nødvendigt at regulere topskud.

De nyeste klimamodeller tyder på, at Danmark vil få mere nedbør hvert år, men at det samtidig vil blive mere tørt i vækstperioden. Denne forskydning vil uden tvivl få betydning for juletræernes vækst, vurderer seniorforsker Lars Bo Pedersen fra Skov & Landskab, KVL.

»Vi har webkameraer stående i flere af vores forsøg, der fotograferer juletræernes daglige liv. Billederne afslører blandt andet, at træerne vokser i en anden rytme, når det regner mindre eller mere end normalt i vækstperioden.

Disse iagttagelser er undersøgt i forsøg, hvor man har givet juletræerne ekstra vand i den periode, hvor de vokser. Resultatet er ret klart, at træernes topskud vokser mere. Omvendt fører mindre nedbør til, at topskuddet bliver kortere.

Når topskuddet er langt, bliver der længere mellem grenkransene. Det giver meget åbne, kvalitetsforringede træer.

I produktionen af juletræer bruger man i mange tilfælde kemiske eller mekaniske midler til at styre topskuddet for at få juletræer af høj kvalitet. Men hvis det i fremtiden regner mindre i vækstperioden, kan man måske spare eller reducere denne arbejdskrævende regulering af topskuddet.

Til gengæld tør forskerne ikke rigtigt spå om, hvad den mere nedbør på årsbasis vil betyde for juletræerne. For eksempel kan det både øge og mindske behovet for gødning, alt efter hvordan og hvornår nedbøren falder.

Foga

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: