
Foto: Arla.
Krukkebrød pynter på julebordet.
60 min.
12 små eller 6 store brød
12 små eller 6 store urtepottekrukker i ler - diameter 10 eller 12 cm
100 g smør
1 liter mælk
100 g gær
2 tsk groft salt
1 dl sirup
250 g fintmalet rugmel (ca. 4 dl)
11/2 kg hvedemel
Pensling efter bagning: Mælk eller smeltet smør. Bagetid: Ca. en halv time ved 175 grader for små krukkebrød - ca. 45 min. for større. Skriv evt. navn med vandfast tusch på urtepottekrukkerne. Læg krukkerne i vand 1 time. Smelt smørret i en gryde. Hæld mælken i og varm op til fingervarme - 37 grader. Smuldr gæren i en skål. Hæld lidt af »smørmælken« over og opløs gæren. Tilsæt resten af »smørmælken«, salt, sirup, rugmel og det meste af hvedemelet. Gem lidt mel til senere. Ælt sammen til en dej. Dæk skålen med et viskestykke og lad dejen hæve i ca. en halv time. Tag krukkerne op af vandet og tør dem. Smelt lidt smør og pensl krukkerne indvendigt. Hæld det resterende mel ud på bordet. Vend dejen ud på bordet og del den i 6 eller 12 stykker. Tag lidt mel på hænderne og ælt dejstykkerne smidige og glatte. Form dejstykkerne til runde boller og kom dem i krukkerne - dejen bør være et par centimeter fra kanten. Sæt krukkerne til hævning i ca. en halv time.
Bag krukkebrødene nederst i ovnen. Tag krukkebrødene ud af ovnen og pensl oversiden med mælk eller smeltet smør. Lad krukkebrødene køle af under et viskestykke.
Udviklet af: Arlaköket, Sverige
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: