Lysudsendelsen (lumen) fra én lysdiode er lille. Den svinger fra 0,1 for de mindste til cirka 120 lumen for de kraftigste. Til sammenligning kan det anføres, at en 60 Watt glødepære giver 720 lumen og et 36 Watt lysstofrør 3350 lumen. Til generelle belysningsformål - det kunne være rumbelysning - skal der samles mange lysdioder, for at lysniveauet når op på samme niveau som de almindelige lyskilder som glødepærer eller halogenpærer.
Den er energieffektiv. Der er store forventninger til lysdioden som fremtidens energibesparende lyskilde.
Til dekorative formål er lysdioden velkendt fra eksempelvis lyskæden til juletræet.
Elspareønske
Lige før efterårsferien igangsatte Elsparefonden en landsdækkende kampagne med henblik på at nedbringe elforbruget i husholdningerne. Målet er, at elforbruget pr. person i en husstand ikke overstiger 1000 kWh/år - hvis man bor alene er målet 1500 kWh/år. Elsparefonden anviser en række muligheder for at spare på strømmen, og en af dem er at bruge mindre energi på belysning. Belysning udgør omkring 16 procent af en husstands elforbrug.
I dag er den bedste løsning til energibesparelse ved belysning den såkaldte A-pære. Den har et lavt energiforbrug i forhold til lysmængden, den har relativ lang levetid, men desværre er den klodset og fylder meget. Netop fordi den fylder meget, vælger mange de såkaldte halogenpærer, som er små. Halogenpærer giver meget lys og varme og er ikke spor energieffektive. Et godt alternativ til A-pæren og halogenpæren er lysdioder, eller LED, som de også kaldes. LED betyder Lys Emitterende Diode.
LED
Lysdioden blev opfundet i 1962, men kom først rigtig i anvendelse i 1968 med den velkendte lille røde diode som indikator på radioer, fjernsyn m.v. Sidst i 1980'erne dukkede de første egentlige lysdioder op, men de udsendte farvet lys. I 1993 kom så den blå lysdiode, som danner grundlag for dioder med hvidt lys.
Hvidt lys kan også dannes ved at blande rødt, grønt og blåt lys. Ved at sætte røde, grønne og blå lysedioder tæt sammen, kan man lave pærer, som udsender hvidt diodelys.
Lysdioder består af halvledermaterialer. En halvleder har en elektrisk modstand, der ligger mellem metallers og isolatorers. To halvledere med lidt forskellige elektriske egenskaber sættes sammen, og når dioden påtrykkes en elektrisk spænding (i den rigtige retning), tilføres elektronerne noget energi, de exciteres. Når elektronerne igen afgiver denne energi (rekombinerer), sker det i form af elektromagnetisk stråling, og dioden lyser. De to halvledere er kapslet inde i plastik, så der er hverken glødetråd, glas eller gas under(-)tryk involveret. Konstruktionen gør dioden meget robust over for vibrationer og slag.
Lysdioder er endnu ikke så energieffektive som lysstofrør, men effektiviteten stiger hele tiden, og lysudbyttet fordobles hvert tredje år.
Den mest energieffektive, hvide lysdiode i handlen i øjeblikket har en effektivitet på omkring 40 lumen/Watt. I laboratorier har man senest nået 138 lumen/Watt for hvide lysdioder.
Det siges ofte, at lysdiodens levetid er 100.000 timer. Faktisk er der ingen, der rigtig ved det - det er simpelthen ikke ordentligt testet endnu (det tager sin tid!). Og man ved heller ikke så meget om lysstyrken efter så mange timer. Sandsynligvis er det rette svar snarere 50.000 timers levetid. Lysdioden ældes som alt andet, og varme er en af de mest betydende ældningsfaktorer.
Vinder om 5-10 år
Det er kun to til tre år siden, at de første kraftige, hvide lysdioder begyndte at komme på markedet. Men allerede i dag har de fundet bred anvendelse til belysning i eksklusive butikker, i skilte på tankstationer, i teatre og operahuse, til facadebelysning af kulturelle bygninger med videre.
Forventningen er, at lysdioder i løbet af de kommende 5 til 10 år vil blive den helt foretrukne lyskilde i boliger, i kontorer i den private og offentlige sektor og andre steder.
Lille men dyr
I kraft af lysdiodens meget lille størrelse kan den anvendes mange steder, hvor man traditionelt ikke ville indbygge lyskilder. Designere har fået øjnene op for lysdiodens kvaliteter, og i fremtiden vil vi se lysdioder indbygget i møbler, smykker, tøj, bygningselementer med videre.
Til gengæld er lysdioder dyre! Men det var A-pæren også, da den kom frem. Hvide lysdioder koster i grove tal 100 gange mere end traditionelle lyskilder (opgjort pr. lumen). En E27 pære med RGB lysdioder svarende til en alm. 40 Watt glødepære koster cirka 700 kr. Hvis en pære er meget vanskelig at skifte, kan det måske godt betale sig at anvende den noget dyrere lysdiode på grund af dens lange levetid.
Benyttede kilder:Elsparefondens "Lysdioder til belysning- status for fremtidens lyskilde" Elsparefonden, 34 sider.
"Nye diodelyskilder og diolamper ¿ fremtidens belysning?" Bilag fra seminar afholdt på Risø den 30. november 2006.
Der er enorme forventninger til lysdioden. Verden over investeres der kolossalt meget i forskning og udvikling af lysdioder. Det forventes, at inden for ganske få år bliver lysdioderne mindst lige så energieffektive som nutidens A-pærer og lysstofrør og vil som antydet sandsynligvis overgå dem. Så der er næppe tvivl om, at lysdioder bliver fremtidens vigtigste elektriske lyskilde.
Der er enorme forventninger til lysdioden. Verden over investeres der kolossalt meget i forskning og udvikling af lysdioder. Det forventes, at inden for ganske få år bliver lysdioderne mindst lige så energieffektive som nutidens A-pærer og lysstofrør og vil som antydet sandsynligvis overgå dem. Så der er næppe tvivl om, at lysdioder bliver fremtidens vigtigste elektriske lyskilde.