Log på Forside
 
Ny pris for farver i arkitekturen
Danske Malermestre lancerer pris for brugen af farver i nye byggeprojekter
Foto: Marianne Fogtmann
Denne gavl på Nordals har virkningsfulde farver.

Danske Malermestre har sammen med Kirsten og Freddy Johansens fond etableret en farvepris, der hvert år vil blive uddelt til byggeprojekter, hvor farvesætningen er gjort til en vigtig og fremtrædende del, og hvor der som udgangspunkt er taget stilling til farver og overfladebehandlinger allerede i planlægningen af byggeprojektet.

Prisen kan også uddeles til projekter, hvor der i farvesætningen er anvendt alternative virkemidler som for eksempel lys, glas eller computerteknologi.

Farver vigtige

Bevidst brug af farver og malebehandlinger er lige så afgørende for et vellykket byggeri som arkitektur, valg af materialer og inventar, planlægning af lysindfald og andre elementer, der er en del af et byggeprojekt.

»Vi ved, at brugen af farver er mindst lige så væsentlig for brugernes opfattelse og velbefindende i det færdige byggeri som alle andre faktorer,« siger direktør i Danske Malermestre, Ole Draborg. Ikke desto mindre udgør malerarbejdet ofte en forsvindende lille del af den samlede entreprisesum.

»Desværre oplever vi ofte, at bygherrer og arkitekter ikke tager bevidst stilling til farvesætning og farvebehandlinger, og mange gange er der tale om hovsa-løsninger, der kommer på banen i sidste øjeblik, og som ikke klæder det samlede projekt,« siger Ole Draborg.

Derfor indstifter Danske Malermestre nu en pris for farver i arkitekturen. Prisen vil første gang blive uddelt i april 2007 og udgør 150.000 kr. Ansøgningsfristen er den 15. januar 2007.

Foga

Flere informationer fås hos Danske Malermestres formand, Glenn V. Larsen, tlf. 39 67 11 22, eller hos Danske Malermestre, tlf. 32 63 03 70.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: