Foto: Jens Tønnesen

En slægtsgård er en ejendom, som har været ejet af samme familie i 75 år eller i tre generationer. Her Tarpgaards gamle stuehus, som du kan læse om på side 4.

Det har været en hjørnesten i landbrugsloven siden 1973, at der er bopælspligt på en landbrugsejendom.

»Bopælspligten blev indført for at sikre landbrugsjorden for dem, der ønskede at være landmænd. Samtidig ville man forhindre fjerneje af jorden. Med andre ord skulle landbrugsjord ikke være et investeringsobjekt for personer, som ikke havde nogen tilknytning til jorden eller landbrugserhvervet. Bopælspligten modvirker også affolkning af landdistrikterne og sikrer dermed liv på landet.«

Sådan forklarer Niels Hermansen, sekretær for jordbrugskommissionen i Vestsjællands Amt. På amtets hjemmeside har han en forbilledlig gennemgang af emner om bopælspligt. Her man få svar på spørgsmål om, hvordan man overholder sin bopælspligt og i hvilke tilfælde, den ikke skal opfyldes.

Mulighed fra 2004

Når det gælder slægtsgårde, kan Jordbrugskommissionen i enkelte tilfælde give dispensation for bopælspligten. Det er en ny mulighed der kom ind i den landbrugslov, som trådte i kraft 1. september 2004.

Det betyder, at hvis man arver en ejendom, som har været i slægtens eje i mere end tre generationer eller 75 år, kan jordbrugskommissionen give en tidsubegrænset dispensation, hvis man søger om det.

Jordbrugskommissionerne, der hører under statsamtet har til huse hos amterne, fremover hos regionerne. Den fælles sjællandske jordbrugskommission flytter eksempelvis til Nykøbing Falster.

»På landsplan er dispensationsmuligheden til slægtsgårdsejere blevet brugt i 40-50 tilfælde«, anslår Niels Hermansen.

Godt for familien

Ejendomskonsulent Michael Munthe Fog, Slagelse, der samarbejder med Dansk Slægtsgårdsforening om rådgivning ved generationsskifte, handler, testamenter og låntagning, har personligt kendskab til tre tilfælde på Sjælland, hvor der er givet dispensation fra bopælspligten til slægtsgårdsejere.

»De fleste forestiller sig, at man skal bo på en slægtsgård, og at den derfor skal sælges, hvis ingen i familien vil overtage den. Men i den nye landbrugslov er der åbnet mulighed for, at børn eller børnebørn kan bevare en tæt tilknytning til en ejendom, der har været i slægtens eje i generationer, og som familien føler har stor betydning for dem. Det er en god ordning,« mener Michael Munthe Fog.

Arv forpligter

Hvis man arver en ejendom, skal man opfylde bopælskravet senest to år efter arveudlægget, med mindre familien har ejet gården i 75 år eller tre generationer, så man kan søge dispensation.

Toårskravet gælder også, hvis man køber en ejendom af sine forældre, bedsteforældre, børn eller ægtefælle. Senest to år efter erhvervelsen skal man flytte ind på gården.

Tid til renovering

Køber man en landbrugsejendom i fri handel er reglerne endnu strammere. Man skal man opfylde bopælskravet - dvs. flytte ind på ejendommen - senest seks måneder efter, der er indgået en bindende købsaftale. Det er altså datoen på slutseddelen, der er afgørende, ikke skødedatoen.

Hvis det kan dokumenteres, at det nødvendigt at foretage istandsættelse eller ombygning af beboelsesbygningen før man kan flytte ind, kan man normalt få dispensation fra bopælspligten i op til et år.

Ikke fritidsbolig

Som udgangspunkt kan det ikke lade sig gøre at bruge en landbrugsejendom som sommerhus.

Hvis man for eksempel har arvet en landbrugsejendom, som man ikke ønsker at have fast bopæl på, er man nødt til at sælge så meget jord fra, at ejendommens areal kommer ned på under to ha. Med 20.000 kvm kan Kort- og Matrikelstyrelsen nemlig ophæve landbrugspligten, hvis ejeren beder om det. Det er ikke tilstrækkeligt, at jorden er bortforpagtet til en landmand.

Før bopælspligt

Hvisejendommen er købt før der var noget der hed bopælspligt, er det ikke ulovligt at have sin faste bopæl et andet sted og bruge landbruget som fritidsbolig. Man har ikke bopælspligt på ejendomme, der er købt i fri handel inden 15. august 1973 eller erhvervet ved arv/familiehandel inden 1. januar 1979, oplyses det på Vestjællands amts hjemmeside.

www.vestamt.dk