Log på Forside
 
Et juleønske

Det glæder mig i denne tid

at jorden ej endnu er hvid

for da får jeg problemer.

Med firehundred meter vej

der ryddes skal, jeg siger dig,

det er ej for bohemer.

Det, som gør sagen ekstra svær

- jeg tror, vi ved det hver især -

er helbred, der kan svigte.

Når hjerneblødning på sig rør,

bli'r selv den største kæmpe mør,

det nytter ej at nægte.

Læg dertil kritisk hjertestop,

som hindrer hvert fornuftigt job,

så er man helt på spanden.

Dog endnu er der læger til,

som både kan og gerne vil,

er pryd for lægestanden.

Med piller og med smart teknik

blev man igen en nyttig brik

i hverdags travle færden.

Et ønske dog tilbage står

her i mit livsens efterår,

det røbes skal for verden.

En minilæsser kort og godt.

Det ville virk'li være flot

til alt det, der skal flyttes.

At rydde sne og lappe vej

det ville også gå som leg.

Man håber, at det lykkes.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: