Foto: Inger Bach

Den røde løn med de mange stammer har en skulpturel virkning i haven.

Da Helga og Peter Mortensen havde været gift i fire år, fik de tildelt et af de sidste statshusmandsbrug, der blev bygget. 1966, den 1. november flyttede de ind på en helt bar ejendom.

Ingen af dem havde havetraditioner med hjemmefra. Men med i købsaftalen var, at der skulle anlægges have og plantes læbælter. Der hørte 16 hektar til ejendommen, så der blev i første omgang sparet på jorden til haveformål. Men hurtigt blev ægteparret grebet af havearbejdet. En helt ny verden, åbnede sig her.

Haven blev udvidet i 1972 tildet dobbelte samtidig med en tilbygning af stalden. Det gav mange flere muligheder for spændende træer og buske. Der blev for eksempel plantet Cornus Kousa, Magnolia-Sieboldi, Magnolia-Stellata, en guld Elm og en rødbladet Løn.

"Den røde Løn blev købt som et opstammet træ, og vi var meget ømme over den," fortæller Helga.

"Haven var også lege- og tumleplads for vores tre børn. En dag, da børnene legede fangeleg, kom den yngste af vores piger til at knække den næsten nyplantede Løn. Hun husker, at far var meget vred på hende. Det var vist det tidspunkt i hele hendes barndom, hvor hun fik flest skældud."

Da stammen nu var knækket, udviklede den røde løn sig til et flergrenet træ, som i dag er havens store pryd og fryd. Det er stammet så godt op, at det har fået en skulpturel virkning.

"Når jeg ser ud på haven, tænker jeg ofte på alle de dejlige minder, og på det særpræg netop børnenes fangeleg blev årsag til ved et uheld," fortæller Helga.

Træet med det smukke, mørkerøde løv står midt i haven og kommer virkelig til sin ret med en fin farvevariation midt i alt det grønne. Det er blevet stort og flot og har meget større personlighed, end hvis det kun havde en stamme.

Der er mange andre ting at være glade for i haven, som de senere år har gennemgået en kolossal forandring. Den er vokset en del og fremstår nu som en hel lille mini rosenpark, for Helga og Peter har især kastet deres kærlighed på roser i alle tænkelige udgaver. Ikke mindre end cirka 14-1500 roser er der nu plantet. Cirka 450 sorter.

Jeg var helt overvældet af duften og det flotte syn, da jeg besøgte haven. En heftig tordenbyge fik os til at trække ind på overdækket terrasse. Bagefter duftede roserne næsten endnu mere og var smukke med regndråber på.

Selvfølgelig skal de passes med beskæring, gødning, sprøjtning, lugning, opbinding, klipning og nipning.

"Men se bare, hvad vi får for vore anstrengelser: Fælles glæde og oplevelser, frodighed, skønhed - og så duften. Det er skønt," siger Helga og Peter.

I sommeren 2006 har de solgt de sidste grise og nøjes nu med at dyrke jorden. Inventaret er ved at være slidt, og Peter er fyldt 65 år, så nu glæder de sig til at få mere tid til haven.

"Vi vil blive boende her, så længe vi kan."

Roser i alle tænkelige udgaver præger haven i Løgumkloster.

Helga og Peter valgte Politikens Havebog som tak for deres haveklenodiehistorie.