Log på Forside
 
Laksekoteletter på grill med urtekartofler

4 laksekoteletter (125-150g)

1/2 deciliter olivenolie

1 spiseske hvidvinseddike

1 teske fransk sennep

2 fed presset hvidløg

Friskkværnet grønne peberkorn

1 kg nye danske kartofler

40 gram plantemargarine

Friske krydderurter: Persille, kørvel, purløg, brøndkarse, oregano m.v.

Lakseskiverne renses, skylles, tørres og pensles med dressing. Skiverne lægges i grillnet. Beregn 5-6 minutter på hver side. Drys med lidt tørret esdragon under stegningen - det giver smag og duft. Serveres med urtekartofler, flutes og dagens salat med dressing.

Kartoflerne skylles og renses let, tørres og lægges på bagepapir med små klatter margarine - herover hakkede urter og lidt salt. Bagepapiret foldes om kartoflerne, lukkes med clips eller hæftemaskine så der er hold om kartoflerne. Bages ved 180-190 grader i 35-40 min. Serveres rygende varme.

Du kan finde flere opskrifter til grillen på www.napstjertgaard.dk

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: