Arkivfoto: Jens Tønnesen.

Små landbrug som Karls og Maries er i risiko for at blive nedlagt af skattemyndighederne, mener Knud Storgård. Især hvis de vil passe på naturen og bruge mindre gødning og pesticider.

For mange år siden købte Karl og Marie et lille husmandssted på 14 tønder land, der siden 1873 havde været en selvstændig landbrugsejendom med tinglyst landbrugspligt. De var unge dengang, og det bekymrede dem ikke, at husmandsstedet var meget faldefærdigt, men ved nøjsomhed og en stor arbejdsindsats lykkedes det dem at få opbygget et ganske pænt hjem til dem selv og de børn, der efterhånden kom til.

Karl supplerede indtægten ved at køre mælk til mejeriet, men da det blev nedlagt, var det nødvendigt for familien at udføre forskellig slags lønarbejde for andre. Hele familiens indtægt fra såvel landbrug som lønarbejde blev bare opbevaret i en cigarkasse, og man foretog kun indkøb, når der var penge i kassen.

Det var enkelt; der var ikke noget med virksomhedsregnskab, momsregnskab, gødningsregnskab, skatteregnskab, indberetning til forskellige myndigheder og så videre, hvilket mange husmænd i dag oplever som udtryk for myndighedernes bureaukrati og mistænksomhed.

Nu er Karl og Marie blevet folkepensionister, og børnene er forlængst fløjet fra reden, ligesom der ikke mere er dyr på ejendommen, men Karl driver stadig sin jord som en ren planteavlsejendom, mest med maltbyg. Kornet sælger han, og det bliver til øl. Halmen bruges i halmfyret, og det er i grunden ikke så galt. De får lidt penge og lidt varme.

Både Karl og Marie er meget stolte og lykkelige over det hjem, som de ved nøjsomhed og flid i årenes løb har fået skabt. De ønsker at blive i deres hjem, til de skal bæres derfra.

Det er hobby

Karl, som er den gammeldags landmand, har for at tage hensyn til naturen i mange år anvendt meget lidt gødning og pesticider med det resultat, at landbruget har givet underskud.

Han er derfor af kommunens skatteforvaltning blevet tvunget til at anvende maksimale gødningsmængder og pesticider for at få et overskud, hvilket da også er lykkedes, men på trods af overskuddet vil kommunens skatteforvaltning nedlægge hans landbrug med store økonomiske konsekvenser for Karl og Marie. Skatteforvaltningen mener, at det er et hobbylandbrug!

To skattesager

Kommunen har anlagt to skattesager mod Karl, den første i 2001, hvor han fik medhold i overvejende grad ved Landsskatteretten.

Karl førte og procederede selv sagen ved Landsskatteretten, idet en skatteadvokat skulle have ligeså meget i timen, som Karl fik udbetalt om ugen i folkepension. Er det retfærdigt, og kan borgernes retssikkerhed ikke derved komme i fare eller blive krænket?

Det kan være vanskeligt for almindelige borgere uden en revisor- eller skatteadvokatuddannelse at sætte sig ind i de meget indviklede og komplicerede skattelove.

Den seneste skattesag er endnu ikke afsluttet.

I mange år havde Karl Husmandsforeningens konsulent til at lave regnskab og skatteregnskab, og kommunens skatteforvaltning havde i mange år helt frem til 2001 godkendt, når der var et mindre underskud ved landbruget. Efter at Husmandsforeningen er blevet nedlagt eller overtaget af storlandmændenes forening, har Karl og Marie selv lavet regnskab/skatteregnskab, da det er blevet for dyrt for dem at få en revisor til at lave det.

I forbindelse med folketingsvalget i januar 2005 tog Karl og Marie ind til storbyen til valgmøde på en cafe. Mødet var arrangeret af det politiske parti, som har deres rødder i husmandsbevægelsen, så Karl og Marie håbede, at det var her, der var gehør for at bevare de små landbrug; men dette parti er nu blevet til et "cafe-parti", for der var jo ingen husmænd tilbage, svarede damen med håndtasken.

Vanskelig sondring

Udover det ganske land er der flere lignende og omkostningstunge skattesager som Karl og Maries, hvor borgerne risikerer at måtte gå fra hus og hjem eller sælge deres jord til storlandmændene på grund af nidkære kommunale skattemyndigheder. Er det retfærdigt?

Sondringen mellem hobby- og erhvervsvirksomhed er en vanskelig sondring, som indtil nu har givet en del fortolkningstvivl og retssager. Dette var også baggrunden for, at det af regeringens supplerende regeringsgrundlag offentliggjort 27. august 2003 fremgår, at regeringen vil foreslå forenklinger blandt andet på dette område.

På et §20 spørgsmål stillet i Folketinget i marts 2005 af Morten Homann, SF, har skatteminister Kristian Jensen blandt andet svaret, at der i øjeblikket arbejdes på et udkast til vejledning om selvstændig erhvervsvirksomhed, hvori sondringen hobby contra erhverv skal beskrives ud fra gældende ret, og at arbejdet forventes afsluttet i løbet af foråret. Derefter vil der blive taget politisk stilling til forslaget.

Man må jo så håbe, at Folketinget med nogle enkle og klare regler vil tage hensyn til de borgere, som ønsker at drive et mindre landbrug til gavn for naturen og et levende land. Dette vil da også være til gavn for de mindre udkantskommuner, da man i mange tilfælde så får to lønindtægter, som kan beskattes.

Hvorfor jager man så folk fra de små brug?

Den generelle holdning er, at vi i Danmark skal have nogle få store, kemiske landbrug og svinefabrikker, der i nogle tilfælde bliver så store, at landmanden ikke selv kan overkomme arbejdet, hvorfor han så henter billig arbejdskraft fra Østeuropa. Det kalder man strukturreform, men hvem er den til glæde for?

Fordel ejendomsretten til Danmarks jord mest muligt og lad mangfoldigheden blomstre i landdistrikterne til gavn for et levende land.