Log på Forside
 
Mad og humor fra Sønderjylland

Bogen "Sønderjysk mad med underskriften mmm" handler selvfølgelig om alle de spiser med spøjse navne som snysk og døde frikadeller, sønderjyder pr. tradtion kan lide. Og om kagerne til det store sønderjyske kaffebord, som udviklede sig til en national dansk manifestation, da Sønderjylland var under tysk herredømme. Kaffebordet har overlevet genforeningen og præsenterer sig fortsat visse steder med sine syv slags faste kager, syv slags bløde kager og syv slags småkager, for så meget skal der nødes med, og fadene må ikke gå i stå.

Alt det fortæller bogens forfatter Sven Erik Ravn om med glimt i øjet. Opskrifter er der mange af og også en fin fortælling om, hvordan madlavningen blev grebet an i 1950'ernes Sønderjylland, da Sven-Erik Ravn var barn. Ikke mindst var der noget at opleve, når der skulle være fest i familien og kogekonen rykkede ind som dirigent.

Foga

"Sønderjysk Mad mmm" er udgivet af Rummelpottens Forlag. Læs mere på rummelpottensforlag.dk.

74 51 46 48

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: