"Hold op, hvor smager den pølse godt!"
Lemmedaskersønnen har fundet en spegepølse i køleskabet og dænget en stor stabel spegepølseskiver på et stykke brød.
Ikke andet end spegepølse og brød.
Han er kommet i den alder, hvor sult tilsyneladende er en permanent tilstand. Efter den første mad klapper han endnu en af slagsen sammen og æder videre med ganske lidt cola som tilbehør.
Vi tør ikke fortælle ham det, men spegepølsen er faktisk lavet af nogle af de udsætter-får, som vi ikke rigtigt kan komme af med ad anden vej. At netop vores lange lemmedasker skulle falde for fåre-spegepølse er en smule overraskende i betragtning af, at han de seneste mange år konsekvent har nægtet at spise lammekød.
Og ikke nok med det: Vennerne, han får på besøg, har tilsyneladende samme forkærlighed for spegepølse produceret af vores vestjyske udsætterfår. Et weekendhold besøgende knægte kan nemt sætte en halv meter spegepølse til livs - navnlig efter en natlig tur i byen.
Det er lige før vores spegepølser bliver kult i en generation, som vi havde ventet en noget mere forbeholden begejstring fra.
Der går da også næsten et halvt år, før vi ikke længere kan stå for fristelsen og betror vores langhårede søn, at spegepølsen er produceret af får - tilmed vores egne får.
Et kort sekund kigger han forstenet på os inden han med fast stemme meddeler at, det har han da vidst længe.
Afsløringen dæmper ikke engang hans og kammeraternes interesse for pølserne, der imidlertid slipper op hen på sommeren.
Det varmer vores fåreproducent-hjerter, da han ved juletid ligefrem efterlyser den hjemmelavede spegepølse. Anledningen er den julegave med blandt andet spegepølser, som min kloge kone hjembringer fra sit arbejde.
"Den er ikke nær så god som vores egen", siger vores søde dreng, og vi ser kærligt på ham som svar.
Men hjælpen er nær. Vi har nemlig sendt tre får til slagtning, og en rigtig god del af dem er netop, mens han udtaler sine ønsker, ved at blive omdannet til metervis af spegepølse.
Hvor mange spegepølser to får og lidt mere kan blive til, har jeg kun en uklar fornemmelse af. At det er en del flere, end selv min knægt og hans kammerater kan æde sig igennem, står mig dog klart.
Og den fornemmelse får jeg bekræftet, da jeg langt borte fra hjemmet hører min kloge kones glade stemme i telefonen. Hun har hentet spegepølserne hos slagteren og er på vej hjem med en tungt læsset bil.
"Vil du gætte, hvor mange spegepølser, jeg har solgt", indleder hun samtalen.
Mange års erfaring har lært mig, at det er den slags gætterier, man skal holde sig fra, hvis jeg ikke vil risikere at blive uhjælpeligt til grin. Så jeg svarer, som jeg plejer:
"Du ved, jeg hader den slags spørgsmål."
"Gæt nu!" - udfordrer hun. Men jeg nægter.
"Ni", triumferer hun.
Jeg kan ikke lade være at spørge, hvor mange spegepølser der så er blevet lavet.
"Ja, en del", lyder hendes stemme i den skrattende mobiltelefon.
"Hvor mange - helt præcist", vil jeg vide.
"62 - men de er helt sikkert nemme at sælge. Vi skal jo også have noget at forære væk".
Jeg prøver at forestille mig, hvor meget 62 spegepølser fylder, men giver op og glæder mig i stedet over, at vi for nylig købte en ekstra fryser. Staten betalte tilskud for at få energiforbruget ned, så vi stillede den gamle fryser ned i garagen og sluttede den til der. Forbavsende hurtigt blev den næsten fyldt. Men forhåbentlig kan den stadig rumme et halvt hundrede spegepølser, tænker jeg på vej mod hjemmet.
Da jeg næste dag tager personbilen for at køre op efter morgenbrød, sporer jeg en umiskendelig lugt af spegepølse. Jeg slår mig til tåls med, at det må sætte sine spor at transportere 62 spegepølser næsten 30 kilometer.
Da jeg åbner bagagerummet, indeholder det en stor papkasse, hvorpå der står: Indhold: 28 spegepølser.
"De kunne ikke være i fryseren, men jeg har næsten solgt dem, så jeg mente det var bedst at lade dem ligge i bilen. Det er jo alligevel så koldt", forsvarer min kloge kone sig, da jeg konfronterer hende med min opdagelse.
Samme aften giver vi knægten to spegepølser med, da han bliver kørt op på efterskolen. Nu mangler vi kun at spise 48!