Det nye blad Vi med hund kommer vidt omkring hundeglæder og -sorger sammen med kendte og sammen med eksperter. Der er masser af praktiske råd både i artikler og i brevkassen.
Et livsstilsmagasin for hundejere. Sådan beskrives det nye blad "Vi med hund", som netop har set dagens lys i Danmark. Det henvender sig til de over en mio. danskere, som har hund.
Og naturligvis også til dem, der overvejer at anskaffe sig en. Bladet har gode råd om, hvordan man skal se sig godt for, før man vælger hunderace. Det nytter eksempelvis ikke at tage en lille, nuttet Jack Russel terrier-hvalp ind i familien, hvis man ikke er parat til at bruge to timer om dagen på at aktivere og motionere den intelligente hund. Ellers kan den udvikle sig til en problemhund, selv om det er ejeren, det er galt med.
Mange hunde ender på dyreinternater af den ene eller den anden grund. "Vi med hund" samarbejder med Dyrenes Beskyttelse om kampagnen "Red en hund", som handler om internat-hunde, der søger nye ejere.
Foga
www.vimedhund.dk
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: