Kostrådene er ikke nogen slankekur. Men vil man tabe sig, er det en god ide at gøre kostrådene til en livsstil, spise mindre portioner og bevæge sig mere end de anbefalede minimum 30 minutter om dagen.

Gå, løb, hop og spring mindst en halv time hver dag og hold dig fra det usunde.

Et nyt symbol, Kostkompasset, udstikker kursen. Kompasset viser både, hvad der er sundt at spise, og hvad man skal spare på. Plus anbefalingen om at få mere motion.

Kostkompasset, der afløser madpyramiden som symbol, er lanceret af familie- og forbrugerminister Lars Barfoed.

En meget stor gruppe af ernæringseksperter står bag det nye kostkompas, foruden et netværk med omkring 40 virksomheder, myndigheder og foreninger fra sundhedssektoren.

Alle, der fremover har lyst til at deltage, kan tilmelde sig netværket, der skal skabe kontakt på tværs af brancher og organisationer og danne partnerskaber til formidling af kostrådene. Der er udarbejdet pjecer, plakater og undervisningsmateriale om det nye Kostkompas.

Råd følges ikke

Danmarks Fødevareforskning undersøger løbende, hvad danskerne spiser. De foreløbige resultater af disse undersøgelser viser, at der er nok at tage fat på, og at der er god brug for Kostkompasset:

Andelen af danskere, der følger kostrådene, er ikke ligefrem imponerende:

1 ud af 4 følger rådet om at spise 600 g frugt og grønt om dagen.

1 ud ad 10 følger rådet om at spise 200-300 g fisk om ugen.

1 ud af 20 følger rådet om at spare på sukker fra slik sodavand og kage

1 ud af 3 følger rådet om højst at få 30 procent af energien fra fedt

Omkring halvdelen at de voksne danskere er overvægtige

1 ud af 4 skønnes at bevæge sig så lidt, at det går ud over deres sundhed og trivsel.

www.altomkost.dk