Foto: Kræn Ole Birkkjær.

Lysindtag i tagfladen fremstår mest harmonisk, hvis de sidder i få, sammenhængende felter i regulære mønstre.

Landbrugets avls- og driftsbygninger bliver større og større. Dermed fylder de visuelt meget i landskabet, og det er ikke mindst de store tagflader, der fanger øjet.

"Især lyse farver får tagfladerne til at syne af meget i landskabet. Mørke farver kan omvendt nedtone tagfladernes størrelse og få dem til at virke mindre," siger arkitekt Anna Dorte Nørgaard, Landscentret, Byggeri og teknik.

Hun fremhæver den mørke ende af gråskalaen, fordi den harmonerer flot med naturens jordfarver og får bygningerne til at spille godt sammen med landskabet.

Blanke tagflader reflekterer lys og kan i solskin forstyrre landskabsbilledet. Derfor kan det være en fordel at vælge matte tagflader til meget store bygninger.

Ovenlys

For at få lys ind i bygningerne er det nærliggende og naturligt at sætte ovenlysindtag i tagfladen.

Ovenlys spreder dagslyset ned i bygningerne, så en langt større del af bygningen oplyses end ved dagslys gennem vinduerne og andre facadeåbninger. Det giver et godt arbejdsmiljø og indeklima til fordel for såvel dyr som mennesker. Det giver også en spændende oplevelse af dagslysets variation inde i bygningerne. På solskinsdage kan man således følge solfelternes og slagskyggernes bevægelse gennem rummet.

"Men uanset hvordan ovenlysindtag udformes og placeres på taget, så vil de om aftenen og natten sende kunstigt lys ud af bygningerne. I folkemunde er man begyndt at omtale kunstigt lys fra store bygningsanlæg som lysforurening. På landet skal vi være særligt opmærksomme på den reaktion, da vores bygningsanlæg er en væsentlig del af landbrugets ansigt i forhold til det omgivende samfund," understreger Anna Dorte Nørgaard

Men er de udformet på den rigtige måde, kan lysåbningerne også give et fascinerende indblik i staldens liv om natten, påpeger hun.

Rytterlys

Lysindtagene udsender et mere roligt lys, hvis de er sammenhængende på langs eller tværs af bygningerne. Derfor kan det være en fordel at gennemtænke tagfladernes lysindtag og eventuelt drøfte det med en arkitekt, når byggeriet planlægges, mener Anna Dorte Nørgaard.

"En flot og harmonisk måde at indfange lyset på er med et såkaldt rytterlys i tagfladens kip. Inde i bygninger med rytterlys fordeles lyset ned ad hele tagfladens inderside, og kippen fremstår på den måde ikke som et mørkt hul oppe under taget," siger hun.

Anna Dorte Nørgaard fremhæver, at en tagflade er en stor og sammenhængende enhed, som arkitektonisk står flot ved at være så ubrudt som muligt. Lysindtagene bør derfor være enkle indgreb i tagfladen. Meget gerne der, hvor tagfladerne møder hinanden - altså i kippen. Er det nødvendigt at indsætte lys i selve tagfladen, så bør man undgå en sammenblanding af flere forskellige lysindtag.

Skorstene

Særligt svinestaldenes tagflader er karakteristiske ved deres ventilationsskorstene. Ofte er de placeret jævnt hen ad tagfladen, for eksempel to og to i et mønster, der svarer til staldens regulære indretning.

"Traditionelt har skorstenene ofte siddet i tagryggen. Men i dag er der mange flere skorstene på en stald, og bygningen får et mere harmonisk udtryk, når de placeres i tagfladen frem for i ryggen. Erfaringer viser også, at det ikke er nødvendigt, at skorstenene når højere op end tagets ryg, hvilket er en fordel for bygningernes udseende," mener Anna Dorte Nørgaard.

Rytterlyset giver et godt lys nede i stalden, og samtidig er det også en god placering af ovenlyset på tagfladen.

Lyse farver får tagfladerne på de store bygninger til at syne af meget i landskabet.

Mørke, grå farver harmonerer med naturens jordfarver og får bygningerne til at spille godt sammen med landskabet.