Helt anderledes ser situationen ud, hvis man selv ønsker at bygge for eksempel en stald på sin jord. Skal museet lave en prøveudgravning, har bygherren ingen udgifter, hvis det berørte areal er under 5.000 kvm. Men er det større, skal bygherren, altså landmanden, selv betale. Og dukker der fortidsminder op, skal bygherren altid selv betale for den egentlige udgravning uanset størrelsen. Der er dog mulighed for at få tilskud fra Kulturarvsstyrelsen.

Det er bygherrens eget valg, om man ønsker en forundersøgelse fra museet, for den er frivillig. Men har man ikke fået en sådan forundersøgelse, skal arbejdet øjeblikkelig standses, hvis man støder på fortidsminder, og bygherren skal selv betale alle efterfølgende omkostninger.

"Fordelen ved en forundersøgelse er, at arbejdet kan tilrettelægges bedre, så eventuelle udgifter til arkæologiske udgravninger kan undgås eller mindskes. Det er nemlig ofte muligt at flytte byggeriet lidt, så det ikke berører eventuelle fortidsminder. Samtidig er det en forsikring mod senere uforudsete udgifter. For har museet først sagt god for, at der kan bygges, og der under byggeriet alligevel dukker fortidsminder op, skal bygherren ikke betale de efterfølgende udgravninger," siger Inge Kjær Kristensen.