Labskovs af nakkefilet og rodfrugter
Babymad - også for voksne.
2 voksne og 1 barn
300 g nakkefilet
1 løg
salt
3 hele peberkorn
1 laurbærblad
400 g kartofler
2-3 gulerødder
200 g persillerødder, selleri eller pastinak
1/4 bundt purløg eller 1/4 bundt persille
Tilbehør
2 skiver rugbrød
Skær kødet ud i cirka 15 lige store tern. Bring 4 dl vand i kog i gryden. Læg kødet i gryden - kødet skal lige være dækket med væske. Skum eventuelle urenheder af. Tilsæt grofthakket løg, salt og krydderier og lad det koge ved svag varme under låg cirka 10 minutter.
Tilsæt kartofler, gulerødder og persillerødder i tern. Læg dem oven på kødet og lad det koge videre under låg, til kartofler og persillerødder er meget møre - næsten udkogte - cirka 20 minutter.
Tag laurbærbladet op. Mos en del af kartoflerne og grøntsagerne med en gaffel. Bland det hele og smag til med salt og peber.
Drys med klippet purløg.
Til spædbarnet 7-9 måneder
Hak 1-2 stykker kød sammen med kartofler, grøntsager og sauce i en hurtighakker. Tilsæt 1 tsk olie.
Til barnet over 12 måneder
Skær to stykker kød ud i små stykker og anret dem sammen med kartofler og grøntsager. Giv en kvart skive rugbrød til.
Tips:
- Brug en kartoffelmoser eller purépresser til at mose kartofler og grøntsager med.
- Nakkekoteletter kan bruges i stedet for nakkefilet.
- Tern af skinke eller bov kan bruges i stedet for tern af nakke.
Tilberedningstid cirka 45 minutter.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: