Foto: Anders Brohus, Polfoto.

Stalden har masser af naturlig ventilation, da der er tre store åbninger mod nord, og tremmevægge i øverste halvdel af begge langsider samt åben kip. Så termokedeldragter er en god ting, når det fysiske arbejde ikke kan give varmen. Familien har valgt træ af æstetiske årsager. Det var ikke ret meget dyrere end stålplader, men kræver dog mere vedligeholdelse.

Så lidt manuelt arbejde som muligt. Og så tæt på hestenes oprindelige adfærd som muligt. Det er grundpillerne i den nye hestestald, som Eva Søndergaard og Ulrik Christensen fra Stutteriet Vidtskue ved Løvskal uden for Bjerringbro selv har tegnet og fået bygget sidste efterår.

En stald, som de fleste hesteejere ikke kan undgå at blive misundelige på. For her er ingen ømme rygge efter udmugning og slæb af grovfoder, og ingen krybbebidere eller aggressive heste, der keder sig alene. Synet af de 15 heste i flok, der rolige går løse rundt mellem hinanden i stalden, og som selv kan gå ind og ud på marken, når det passer dem, kan ikke undgå at vække beundring.

Men kan det nu også gå at have dyre ride- og avlsheste gående i flok, vil mange nok spørge.

Naturligt hierarki

»Jeg har altid haft mange heste gående løse sammen i flok lige fra det mindste føl til den ældste hest. Og hestene er blevet meget rolige og omgængelige dyr,« siger Eva Søndergaard.

Hun fortæller, at hestene naturligt indordner sig i et hierarki, når de går i flok. Et hierarki der konstant ændrer sig. Kommer der nye heste til flokken, finder de stille og roligt deres plads i hierarkiet, hvis der bare er plads nok. Og når heste er vant til at indordne sig under andre heste, indordner de sig også nemmere under mennesker. Især ungheste er nemmere at omgås, for de er jo vant til at være nederst i hierarkiet i flokken.

»Selvfølgelig skal hestene også vænne sig til at stå bundet, få løftet hove og blive nusset med. Men det har vi også langt bedre tid til, når vi ikke bruger tid på en masse træls og hårdt manuelt arbejde,« lyder det fra den hesteglade familie, der lige er blevet forøget med et nyt lille medlem, datteren Mette på godt et halvt år. Så der er nok at få tiden til at gå med.

Ifølge Eva Søndergaard er der ingen grund til at være pylret med sine heste. Heste i flok kommer ikke mere til skade end andre heste, måske tværtimod. Og hun har noget at have erfaringen i, for hun har gennem mange år avlet rigtig gode rideheste af racen Dansk Varmblod. Og så forsker hun tilmed i hestes adfærd og opstaldning i sit daglige arbejde på Danmarks JordbrugsForskning i Foulum.

Stald for de dovne

»Ulrik og jeg går ikke ind for manuelt arbejde, vi er enten blevet for gamle eller for dovne. Så det var vigtigt for os, at så meget som muligt i stalden blev mekaniseret. Med heste på dybstrøelse kan man nøjes med at muge ud en gang om året. Men på grund af for mange fluer sidste sommer, vil vi prøve at muge ud både forår og efterår i år for at se, om det hjælper. Med vores indretning foregår udmugning let og hurtigt med traktor med møggrab«, beretter Eva Søndergaard.

Grovfoder og strøelse presses i big- eller minibigballer, som også køres med traktor ind i stalden. Og som kun skal spredes med en greb på foderbord og løsdriftsområde.

Stalden til de 15 heste er på 250 kvadratmeter og består af et stort løsdriftsareal på 150 kvadratmeter, der kan inddeles i to mindre afdelinger for eksempel ved fravænning af føllene. I den ene ende af stalden er der desuden en stor boks, der bruges til syge heste, heste der foler eller føl der fravænnes. Der er også blevet plads til en såkaldt undersøgelsesboks, som er en god arbejdsplads for dyrlægen eller ved inseminering.

På hestens præmisser

I den anden ende af stalden er der plads til opbevaring af grovfoder. Langs den ene langside kan hestene gå ind og ud mellem stald og mark gennem tre store åbninger. I den modsatte langside ligger foderbordet, som er i gulvhøjde, men 40 cm højere end løsdriftsarealet. »Det er lavet med sådan en højdeforskel, for at hestene ikke skal bukke sig for langt ned efter foder i takt med, at højden af dybstrøelsen vokser, samt for at holde foder og gødning adskilt. Uden højdeforskellen ville det hurtigt give hestene problemer og blive uhygiejnisk,« pointerer Eva Søndergaard. Men hun fraråder også høje krybber, da hestenes naturlige ædestilling er med hovedet nedad.

»I løsdrift har hestene i høj grad styring over deres eget liv. Mit vigtigste kriterium for, om stalden fungerer, er, hvor mange heste der kommer ind i stalden og ligger ned og sover samtidig. Selvom det ikke sker ret tit, er det et godt tegn, hvis alle hestene kan sove sammen,« fremhæver Eva Søndergaard.

Stalden er bygget i totalentreprise af Bundgaard Byg og har kostet 300.000 kr. alt inklusive - bortset fra, at familien selv skulle sætte inventaret fra Fremtidens Staldinventar op.

Alt i alt er Eva Søndergaard og Ulrik Christensen, der her ses med datteren Mette, meget tilfredse med indretningen af den nye hestestald.

Et par brogede ponyer til børnene er der blevet plads til i flokken af Dansk Varmblod.

Undersøgelsesboksen er guld værd, når dyrlægen er på besøg. Bagerst ses højdeforskellen på 40 cm mellem foderbord og løsdriftareal.

Vandkopperne har åbent vandspejl, da heste foretrækker at drikke uden samtidig at skulle trykke. Det er en lille flyder, der automatisk sørger for, at koppen bliver fyldt, når hesten er færdig med at drikke. Tilmed er vandkopperne frostfri, så de har kostet 3.500 kr. for to.

Jeg synes, en almindelig boksestald er utrolig kedelig for hestene. Løsdrift giver hestene mange valgmuligheder. De kan selv bestemme, om de vil være ude eller inde, de kan være sociale med hinanden og de har fri adgang til flere slags grovfoder, siger Eva Søndergaard.

Hestene kan spise grovfoder som hø, halm og ensilage ad libitum både inde i stalden og udenfor. Det er godt med mange ædesteder, når mange heste går i flok sammen.