Log på Forside
 
Ny lovgivning om hestehold: Boksstørrelser

Boksstørrelser

Hej Dorte

Jeg er forundret over, hvorfor man ikke tager hensyn til boksens udseende, når man taler om mindstemål. En boks, der er helt lukket for eksempel med tremmer på øverste halvdel, har cirka 30 procent mindre bevægelsesareal end en åben boks. Kan du give et svar på dette?

Jeg får det problem, at mine bokse er lige under mindstekravet, men de er til gengæld åbne. Skal jeg så bare rive stalden ned på trods af, at hestene i virkeligheden har mere bevægelsesplads ?

mvh
Finn


Hej Finn

Loven skal blandt andet medvirke til at sikre heste en tilstrækkelig bevægelsesfrihed med hensyn til at kunne vende sig, lægge sig og rejse sig i boksen.

Og det er der nu lavet et lovforslag til, som skal behandles i Folketinget i dette forår.

Der er flere aspekter og nuancer, som ikke er indeholdt i loven, hvor det aspekt, du nævner, er et af dem.

Du har ret med hensyn til bevægelsesarealet, som bliver væsentligt større uden tremmer.

Hvis der i stalden ikke er tremmer for boksene, og/eller boksarealet er større end det lovmæssige krav, vil bevægelsesmuligheden blive endnu større for den hest, der opholder sig der - og det vil alt andet lige være til gavn for den.

Der bliver næppe tale om at rive stalden ned - men derimod at flytte skillevægge. Forudsat at loven vedtages, kan du vente helt til 2018, før du foretager eventuelle ændringer. Boksene skal først fra 1. januar 2019 opfylde mindskekravene på "2 gange stangmålet i anden". For en hest på 1,70 i stang betyder det, at den skal have en boks på min. 11,56 kvm. Måske har du andre heste til den tid, hvor boksene viser sig lige netop at passe i størrelsen.

Der er altså intet krav om, at du skal foretage ændringerne allerede nu.

Generelt skal man som hesteholder bemærke, at de enkelte lovparagraffer angiver mindstekrav, og at arbejdsgruppen generelt anbefaler, at man gør det bedre end mindstekravene.

Bedste hilsner

Dorte Rebbe


Ryd op i engens urter

Kære Dorte Rebbe

Vi vil til at benytte et gammelt, delvist tilgroet overdrev til græsning for vore heste og er kommet i tvivl om to af planterne, der gror der. Kan heste tåle at spise Gyvelbuske og Prikbladet Perikon?

Venlig hilsen
Marion Huss


Hej Marion

Overdrev og engarealer kan være dejlige opholdssteder for heste, men de er også tit voksesteder for en del mere eller mindre giftige planter. At tage overdrev i brug til afgræsning kræver derfor en forholdsvis systematisk gennemgang af arealet, når væksten er i gang i forsommeren.

Gyvel er uden tvivl giftig, og Prikbladet Perikum - Hypericum perforatum eller Johannesurt - frarådes til indvortes brug til heste. Også selvom den betragtes som en lægeplante, der har fundet anvendelse som snapseurt! I litteraturen angives den at være virksom for heste som betændelsedæmpende i forbindelse med for eksempel sår, forbrænding og hudproblemer, det vil sige til udvortes brug. Planten indeholder en lang række flygtige forbindelser i den æteriske olie, hvor hypericin er den mest prominente.

Sammenfattet synes jeg, I skal iværksætte en oprydning på arealet for disse planter, inden det tages i anvendelse til afgræsning.

Held og lykke
Dort Rebbe

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: